Henrik Ibsens skrifter: Gengangere

Regine

.

Hvad er det, du vil? Bliv stående der du
står. Det driver jo af dig.

Engstrand

.

Det er Vorherres regn det, barnet mit.

Regine

.

Det er fandens regn, er det.

E.

Jøss' som du snakker, Regine. (halter et pår
skridt fremover.) Men det var det jeg vilde sige –

R.

Klamp ikke så med den foden, menneske.
Den unge herren ligger og sover ovenpå.

E.

Ligger han og sover nu? Midt på lyse dagen?

R.

Det kommer ikke dig ved.

E.

Jeg var på en svir igårkveld –

R.

Det tror jeg gerne.

E.

Ja, ˹for˺ vi mennesker er skrøbelige,
barnet mit –

R.

Ja, vi er nok det.

E.

˹– og fristelserne er mange i
denne verden, ser du.˺ Ja, {m}Men endda så stod ˹ja Gu'˺ jeg ved arbejdet klokken
halv sex idag tidligt.

R.

Ja, ja, se nu bare at komme dig afsted. Jeg vil
ikke ha' at nogen skal træffe dig her.

E.

(et par skridt nærmere.)

Nej Gu' om jeg går før jeg får snakket med dig.
I eftermiddag blir jeg færdig med arbejdet dernede og så
stryger jeg indover til byen med dampbåden inat, –

R.

(mumler.)

Lykke på rejsen.

E.

Tak for det, barnet mit. Imorgen skal jo asylet
indvies og så blir her venteligvis ståk og styr med
berusende drikke ˹ser du˺. Og der skal ingen sige på Jakob
Engstrand at han ikke kan han holde sig undaf
når fristelsen kommer, ser du.

R.

Hå!

E.

Ja, for her møder jo så mange fine folk i-
morgen. – Presten Manders er jo også ventendes.

R.

Han kommer alt idag.

E.

Ja ser du det. Og så vil jeg fan' ikke at han
skal få noget at sige på mig, skønner du.

R.

Åhå, er det så fat.

E.

Hvadfornoget er fat.

R

(ser visst på ham.)

Hvad er det nu for noget, du vil narre pre-
sten {m}Manders til igen?

E.

Hys, hys; er du gælen{,}? Vil jeg narre presten
Manders til noget? Å nej; presten Manders
er altfor snil en mand imod mig til det.
Men det var det, jeg vilde snakke med dig
om, ser du, at inat så rejser jeg altså hjem
igen.

R.

Rejs jo før jo heller for mig.

E.

Ja, men jeg vil ha' dig med mig, Regine?

R.

(med åben mund.)

Vil du ha' mig –? Hvad er det du siger?

E.

Jeg vil ha' dig med mig hjem, siger jeg.

R.

(hånsk.)

Aldrig i evighed får du mig med dig hjem.

E.

Å, det skal vi nok få se.

R.

Ja, det kan du være viss på vi skal få se.
Jeg, som er opvokset her hos kammerherinde
Alving –! Jeg, som er næsten som et barn i hu-
set her –! Skulde jeg flytte hjem til dig? Til et
sligt hus? Fy da!

E.

Hvad fan' er det? Sætter du dig op imod din
far, tøs?

R.

(halvt mumlende uden at se på ham.)

Du har tidt nok sagt, at jeg ikke kom dig
ved.

E.

Pyt; hvad vil du bry dig om det –

R.

Har du ikke mangen god gang skældt og kaldt
mig for en –? Fi donc!

E.

Nej Gu' har jeg da aldrig brugt så grovt et
ord ligevel.

R.

Å, jeg ˹sandser˺ husker nok hvad ord du har brugt.

E.

Ja, men det var jo bare når jeg var på en kant
–. Fristelserne er mange i denne verden, Re-
gine.

R.

Uh!

E.

Og så var det når din mor slog sig vrang.
Nogenting måtte jeg da finde på at ærte hen-
de med, barnet mit. Altid skulde hun være
så fin på det. (hærmer) «Slip mig! Lad
mig være!» «Slig en, som du er, Engstrand!»
Jeg har tjent tre år hos kammerherre Alvings
på Rosenvold, jeg!» (ler.) Jøss' bevar's; aldrig
kunde hun da glemme at kaptejnen blev kam-
merherre mens hun tjente her.

R.

Stakkers mor, – hende fik du da tidsnok
livet af.

E.

(svinger på pa sig.)

Ja det forstår sig; jeg skal jo ha' skylden for
f alting.

R.

(vender sig bort, halvhøjt.)

Uf –; og så det benet.

E.

Hvad siger du, barnet mit?

R.

Pied de mouton.

E.

Er det engelsk, det?

R.

Ja.

E

Ja-ja; lærdom har du fåt herude; og det
kan komme godt med nu, det, Regine.

R.

(efter en kort taushed.)

Og hvad var det så du vilde med mig i
byen?

E.

Kan du spørge om, hvad en far vil med
sit eneste barn? Er jeg ikke en enslig og for-
ladt enkemand?

R.

Å, kom ikke til mig med sligt sludder.
Hvorfor vil du ha' mig derind?

E

Jo, jeg skal sige dig, jeg har tænkt at slå
ind på noget nyt nu.

R

(blæser.)

Det har du prøvet så tidt; men lige galt
blev det.

E

Ja, men denne gangen skal du bare se,
Regine –. Fan' æte mig –

R

(stamper.)

Lad være å bande!

E

Hys, hys; det har du så evig ret i, barnet
mit. Det var bare det, jeg vilde sige, – jeg har
lagt ikke så lidet penger op for arbejdet ved
dette her nye asylet –

R.

Det er jo godt for dig, det.

E.

– for hvad skal en vel bruge skillingen til
her på landsbygden?

R.

Nå, og så?

E.

Jo, ser du, så havde jeg tænkt at sætte de pen-
gene i noget, som kunde lønne sig. Det skulde
være { <...> }en beværtning for sjøfolk –

R.

Uf da!

E.

En rigtig fin beværtning, skønner du; vel
– ikke sligt noget svineri for matroser. Nej
død og pine, – det skulde være for skibskaptej-
ner og styrmænder og – og rigtig fine folk,
ser du.

R.

Og så skulde jeg –?

E.

Du fik hjælpe til, ja. Bare for et syns skyld,
skønner du. Du skal fan' ikke få det svært
barnet mit. Du kan få det rakt som du
vil ha' det.

R.

Ja vel, ja.

E.

Men fruentimmer må der være i huset, det
er grejt, det. For om kvellerne skal vi jo ha' det
lidt morosomt med sang og dans og sligt no-
get. Du må sanse på, det er vejfarendes sjø-
mænder på verdens hav. (nærmere) Vær nu
ikke dum og stå dig selv i vejen, Regine. Hvad
kan det bli' til med dig herude? Kan det

Faksimile

nytte dig til noget, at fruen har kostet lær-
dom på dig? Du skal jo passe ungerne på
det nye asylet, hører jeg. Er det noget for dig,
det? Har du slig glupende lyst til at gå og
slide dig helseløs for de skidne ungernes skyld?

R.

Nej, gik det som jeg havde lyst til, så –. Nå,
det kan vel komme! Det kan vel komme!

E.

Hvad er det for noget, som kan komme?

R.

Å bry' du dig ikke om det. – Er det mange
penge, du har lagt dig op herude?

E

I et og alt kan det vel bli' så imellem syv
og otte hundrede kroner.

R.

Det er ikke så ilde.

E.

Det er til at sætte sig ivej med, det, barnet
mit.

R.

Tænker du ikke på at gi' mig noget af de
pengene?

E.

Nej Gu' tænker jeg ikke på det, nej.

R

Tænker du ikke på at sende mig så my' som
et stakkers kjoletøj engang.

E.

Kom og vær med mig ind til byen, du, så
kan du få kjoletøjer nok.

R.

Pyt, det kan jeg gøre på egen hånd, hvis jeg
har lyst til det.

E.

Nej, ved en fars vejledende hånd, det er bedre,
Regine. Nu kan jeg få et pent hus i Lille
Havnegade – et R slags sjømandshjem,
ser du.

R

Men jeg ˹vil˺ ikke være hos dig. Jeg har ikke
noget med dig at bestille. Gå så!

E.

Du blev fan' ikke længe hos mig, barnet
mit. Det er nok ikke så vel. Hvis du forstod
at te dig da. Så vakker en tøs, som du er blet'

R.

Nå –?

E

Det vilde nok ikke vare længe før der kom
en styrmand, – ja, kanske en kaptejn –

R.

Jeg vil ikke gifte mig med slige nogen. Sjø-
mændene har ingen savoir vivre.

E.

Hvad er det du siger?

R.

Jeg siger, jeg kender sjømændene.

E.

Så lad være å' gifte dig med dem. Det kan
lønne sig ligevel. Han – Engelskmanden –
han i lystkutteren – han gav tre hundrede spe-
ciedaler, han; og hun var ikke vakkrere
hun, end du.

R.

(imod ham.)

Ud med dig!

E

(viger.)

Faksimile

3.

Nå, nå, du vil da vel ikke slå, ved jeg?

R

Jo! Snakker du om mor, så slår jeg. Ud
med dig, siger jeg{,}! og det fort. (driver ham op
mod havedøren) Og smeld ikke med døren. Den
unge herren –

E.

Han sover, ja. Det er svært, som du bryr dig
om den unge herren. – (vender sig) Hoho; det
skulde da vel aldrig være så at han –?

R

Ud, og det fort! Du er ør, menneske. Nej,
gå ikke den vejen. Der kommer pastor Man-
ders. Nedover køkkentrappen med dig.

E

(mod højre)

Ja ja, jeg skal så gøre. Men snak så med
ham, som der kommer. Han er mand for
at sige dig, hvad et barn skylder sin far. For
jeg er nu din far ligevel, ser du. Det kan
jeg bevise af kirkebogen.

(han går ud til højre og lukker døren efter sig.)

R

(ser sig hastigt i spejlet, vifter sig med lom-
metørklædet og retter på sit kravebånd; derpå
gir hun sig ifærd med blomsterne.)

Pastor Manders

Godmorgen, jomfru Engstrand!

R.

(vender sig glad overrasket)

Nej, se, godmorgen, herr pastor! Er damp-

Faksimile

skibet alt kommet?

Pastor M.

Ja, det kom nu netop. Det er dog e{n}t fortræ-
deligt regnvejr, vi har nu om dagene.

R

Det er et så velsignet vejr for landmanden,
herr pastor.

Pastor M.

Ja, det har De visst ret i. Det tænker vi by-
folk så lidet på.

(begynder at drage overfrakken af.)

R

Må jeg hjælpe? Så Se så. Å nej, hvor våd
den er. Nu skal jeg bare hænge den op i
forstuen. Og så paraplyen –. Den skal jeg slå
op, så den kan bli tør.

Pastor M

Ah, det gjorde godt at komme i hus. Nå, her
står dog vel alting vel { <...> }til på gården?

R

Jo, mange tak.

Pastor M

Men dygtig travlt kan jeg tænke, i anledning
af imorgen?

R

Å ja her er jo en del at gøre.

Pastor M

Og fru Alving er dog vel hjemme?

R

Ja kors; hun er bare ovenpå og passer cho-
kolden for den unge herren –

Pastor M

Ja sig mig –; jeg hørte nede ved stoppestedet at
Osvald skal være kommen.

R.

Ja, han kom iforgårs. Vi havde ikke ventet
ham før som idag.

Pastor M

Og frisk og rask, vil jeg håbe?

R.

Jo tak, det er han nok. Men gruelig træt efter
rejsen. Han har faret i et kør lige fra Paris –;
jeg mener – han har kørt hele routen med et
og samme træn. Jeg tror nok han sover lidt
nu; så vi må nok tale en liden bitte smule
sagte.

Pastor M

Hys, vi skal være så stille.

R

(idet hun flytter en lænestol tilrette ved borden.)

Og så vær så god og sæt Dem, herr pastor, og
gør Dem det mageligt. (han sætter sig; hun
stiller en skammel under hans fødder) Se
så. Sidder herr pastoren nu godt.

Pastor M

Tak, tak, jeg sidder fortræffeligt. (betrag-
ter hende) Hør, ved De hvad, jomfru Eng-
strand, jeg tror tilforladelig De er vokset
siden jeg så Dem sidst.

R.

Synes herr pastoren det? Fruen siger at jeg
har lagt mig ud også.

Pastor M

Lagt Dem ud? Nå ja, kanske li{g}dt; – så
passeligt.

R

Skal jeg kanske sige fruen til?

Pastor M.

Tak, tak, det haster ikke, mit kære barn.
Nå, men sig mig nu, min gode Regine, hvor-
ledes går det så Deres far herude?

˹R˺ Pastor M

Jo tak, herr pastor, det går ham nokså bra'.

˹Pastor˺ R ˹M˺

Han var indom hos mig da han sidst var
i byen.

R.

Jeg ved det. Han er altid så glad når han
får tale med pastoren.

Pastor M

Og De ser da vel ned til ham om dagene?

R

Jeg? Jo, det gør jeg nok, så tidt jeg får stun-
der så –

Pastor M

Deres far er ingen rigtig stærk personlighed,
jomfru Engstrand. Han trænger så inderligt
til en ledende hånd.

R

Å ja, det kan gerne være, det.

Pastor M.

Han trænger til at ha' nogen om sig, som han
kan holde af og hvis omdømme han kan lægge
vægt på. Det ko har han selv erkendt.

R

˹Fru A være af med mig o. s. v. –˺
Men jeg ved ikke om det går an for en ung
pige at styre huset for en enslig mandsperson –

Pastor M

Hvad! Men kære jomfru Engstrand, det er

Faksimile

4.

jo Deres far, h<...> her er tale om.

R

Ja det kan så være, men alligevel –. Ja, hvis
det var i et godt hus og hos en rigtig reel herre –

Pastor M.

Men min kære Regine –

R

– en som jeg kunde nære hengivenhed for og
være ligesom i datters sted –

Pastor M

Ja, men mit kære barn –

R.

For så vilde jeg nok gerne ind til byen igen.˹for her står jeg jo så alene; og
herr pastoren kender jo selv til
hvad det vil sige at stå alene i verden˺
Og det tør jeg sige om mig selv at jeg er både
flittig og villig. Ved ikke herr pastoren nogen
slig ˹god˺ plads for mig?

Pastor M

Jeg? Nej tilforladelig om jeg det ved.

R

Men kærre, kære herr pastor – tænk ialfald
på mig dersom at –

Pastor M

(rejser sig)

Jo, det skal jeg nok, jomfru Engstrand.

R

Ja, for –

Pastor M

Vil De kanske være så snil at hente fruen.

R

Nu skal hun komme straks, herr pastor.

(hun går ud til venstre.)

Pastor M

(går et par gange op og ned i stuen, står en
stund i baggrunden med hænderne på ryggen
og ser ud i haven. Derefter kommer han atter

Faksimile

han atter i nærheden af bordet, tar en bog
og ser på titelbladet, studser, og ser på flere)

Hm – ja så!

Fru A

(rækker ham hånden.)

Velkommen, pastor!

Pastor M

Goddag, frue. Her har De mig, som jeg loved.

Fru A

Det var snildt af Dem at De kom så betids.
Her er jo en hel del at ordne. Men hvor har
De Deres koffert –?

Pastor M

Mit tøj står nede hos landhandleren; jeg
blir der inat.

Fru {M}A

Vil De virkelig ikke overnatte her denne gang
heller?

Pastor M

Nej nej, ˹frue ellers˺ så mange tak; jeg blir dernede,
som jeg plejer. Det er så bekvemt når jeg skal
ombord igen.

Fru A

Nå, De skal få ha' Deres vilje. Men jeg synes
da rigtignok ellers at vi to gamle mennesker –

Pastor M

Å Gud bevares, hvor De spøger. Ja, De er natur-
ligvis glad idag. Først festdagen imorgen, og
så har De jo fåt Osvald hjem.

Fru A

Ja, tænk Dem, hvilken glæde for mig. ˹Det er nu over to år siden
han var hjemme sidst.˺ Og
han har lovet mig at bli her hele vinteren
over.

Pastor M

Nej, har han det. Det var jo smukt og sønligt
gjort af ham. For det blir jo rigtignok noget
andet end at levi i Rom og Paris, kan jeg tænke
mig.

Fru A

Ja, men her har han sin mor. Å min
kære velsignede gut, han har nok hjerte for
sin mor, han.

Pastor M

Nå det vilde jo også være altfor sørgeligt om
adskillelse og syslen med sådanne ting som
kunst skulde sløve så naturlige følelser.

Fru A.

Ja, det må De nok sige; men nej såmæn har
ikke det nogen nød med ham, ikke. Ja, nu
skal det rigtig more mig at se, om De kan kende
ham igen. Han kommer ned siden. Nu lig-
ger han bare oppe og hviler sig lidt på sofaen;
for han er dygtig træt efter rejsen. Men sæt
Dem nu ned, kære herr pastor.

Pastor M

Tak. De har altså tid –

Fru A

Ja visst har jeg det.

(hun sætter sig ved bordet.)

Pastor M

Godt; <...> så skal De da se –. (går hen til stolen,
hvor rejsetasken ligger, tar en pakke papirer
op af den, sætter sig ved bordet og søger en ryd-
dig plads for papirerne) Her har vi nu for
det første – (afbrydende) Sig mig, fru Alving,
hvorledes kommer de bøger her?

Fru A

De bøger? Det er bøger, som jeg læser i.

Pastor M

Læser De den slags bøger?

Fru A

{ <...> }Ja såmæn gør jeg det.

Pastor M

Føler De at De blir bedre og lykkeligere ved
den slags læsning?

Fru A

Jeg føler, at jeg blir ligesom tryggere.

Pastor M

Det var mærkeligt. Hvorledes det?

Fru A

Jo for jeg får ligesom forklaring og bekræftelse
på mangt meget af det, jeg selv går og tænker
på. Ja, for det er det underlige, pastor Manders;
der er egentlig sletikke noget nyt i disse bøger;
der står ikke andet end det, som de fleste men-
nesker tænker og tror; det er bare det, at de fle-
ste mennesker ikke gør sig rede for det eller
ikke vil være ved det.

Pastor M

Nå <...> du min Gud! Tror De for ramme al-
vor at de fleste mennesker –?

Fru A

Ja, det tror jeg rigtignok.

Pastor M

Ja, men dog ikke her i landet vel? Ikke her
hos os?

Fru A

Å jo såmæn, her hos os også.

Pastor M

Nå det må jeg rigtignok sige –

Fru A

Men hvad har De da forresten egentlig at ind-
vende imod de bøger –

Pastor M

Indvende? De tror dog vel ikke at jeg beskæf-
tiger mig med læsning af denne natur?

Fru A

Det vil sige, De kender slettikke, hvad de
fordømmer.

Pastor M.

Jeg har læst tilstrækkeligt om disse skrifter
for at fordømme dem.

Fru A

Ja, men Deres egen mening –

Pastor M

Kære frue, der er mangfoldige tilfælde i li-
vet, da man må forlade sig på andre; det
er nu engang således her i verden. Hvorledes
skulde det ellers gå med samfundene.

Fru A

Nej-nej, De kan ha' ret i det.

Pastor M

Forresten benægter jeg naturligvis ikke at der fra
formens side kan være meget tiltrækkende ved
deslige skrifter. Og jeg kan jo heller ikke fortænke
dem i at De her i Deres ensomhed ønsker at gøre
Dem bekendt med de åndelige strømninger, som
foregår ude i den store verden – hvor De jo har ladet
Deres søn færdes så længe, – men –

Fru A

Men –?

Pastor M

Men man taler ikke om det, fru Alving.
Man behøver dog virkelig ikke at gøre hele verden
˹alle og enhver˺ regnskab for hvad man læser og hvad man tænker
indenfor sine fire vægge.

Fru A

Nej, naturligvis; det mener jeg også.

Pastor M

Man har dog pligter ligeoverfor det samfund,
man lever i. Har man en god og gavnlig livs-
gerning at arbejde for – og det burde vi allesam-
men ha', fru Alving – så skylder man denne
livsgerning og man skylder sig selv at stå for
samfundets øjne i et så ulasteligt lys, som
muligt; thi er man ikke ulastelig, kommer
man jo ingen vej med sine formål.

Fru A

Ja, det har De så aldeles ret i.

Pastor M

Tænk nu bare hvilke hensyn De skylder dette
asyl, som De beslutted at oprette på en tid, da De-
res meninger om de åndelige ting var vidt
forskellige fra nu – så vidt jeg kan skønne da –

Fru A

Ja ja, det indrømmer jeg fuldkommen. Men
det var om asylet vi s<...>

Pastor M

Det var om asylet vi skulde tale, ja. Altså
forsigtighed, kære frue. Og nu går vi da over
til vore forretninger. (åbner omslaget og tar
en del papirer ud.) Ser De disse her?

Fru A

Dokumenterne?

Pastor M

Allesammen. Og i fuld stand. De kan tro,
det har holdt hårdt at få dem i rette tid. Jeg har
formelig måttet presse på. Autoriteterne er jo
næsten pinlig samvittighedsfulde når det gæl-
der afgørelser. Men her har vi dem altså.
(blader i bunken.) Se her er thinglæst skøde
på gårdparten Solvik, under herreggården
Rosenvold, med påstående nyopførte huse-

Faksimile

bygninger, skolelokale, lærerbolig og kapel. Og her
er approbationen på legatet og på statuterne
for stiftelsen. Vil De se – (læser:) Statuter for
børnehjemmet «Kaptejn Alvings minde».

Fru A

(ser længe på papiret.)

Der er det altså.

Pastor M

Jeg har brugt betegnelsen kaptejn og ikke
kammerherre. Kaptejn ser mere bramfrit
ud.

Fru A

Ja ja, ganske som De synes.

Pastor M

Og se her er sparebankbogen over den rentebæ-
rende kapital, som er afsat for at dække asylets
faste udgifter, driftsomkostningerne altså.

Fru {M}A.

Tak; men vær så snil at beholde den for
bekvemmeligheds skyld.

Pastor M

Meget gerne. Jeg tænker, vi lar pengene bli
stående i sparebanken ˹for det første˺. Rentefoden er jo ikke
meget tillokkende – 4 % fire procent på sex
måneders opsigelse; hvis man senere kunde
komme over en god panteobligation – det
måtte naturligvis være første prioritet, og en
som var utvivlsomt sikker – så kunde vi jo
nærmere tales ved.

Fru A

Ja ja, kære pastor Manders; alt det skøn-
ner De bedst.

Pastor M.

Jeg skal ialfald ha' øjnene med mig. – Men
så er der en ting til, som jeg flere gange har

Faksimile

tænkt at tale med Dem om.

Fru A

Og hvad er det for noget?

Pastor M

Skal asylbygningerne assureres eller ikke?

Fru A

Ja naturligvis må de assureres.

Pastor M

Ja stop lidt, kære frue. Lad os se noget nærme-
re på sagen.

Fru A

Jeg holder alting assureret, både bygnin-
ger og løsøre og avling og besætning.

Pastor M

Selvfølgelig. På Deres egne ejendomme.
Det samme gør jeg også – naturligvis. Men
her, ser De, er det en ganske anden sag. A-
sylet skal jo dog ligesom helliges til en høje-
re livsopgave –

Fru A

Ja men fordi om –

Pastor M

For mit eget personlige vilde vedkommende
vilde jeg ikke naturligvis ikke finde det ringe-
ste anstødeligt i at vi sikre os imod alle mu-
ligheder –

Fru A

Nej, det synes rigtignok jeg også.

Pastor M

Men hvorledes har det sig med stemningen
hos folket her ude omkring? Den kender jo
De bedre end jeg.

Fru A

Ja, stemningen –

Pastor M

Er her noget betragteligt antal af menings-
bertigede – af virkelig meningsberettigede –
som kunde ta' anstød af det?

Fru A

Ja, hvad forstår De egentlig ved virkelig me-
ningsberettigede?

Pastor M

Nå jeg tænker nærmest på mænd i så vidt
uafhængige og indflydelsesrige stillinger at man
ikke kan undlade at tillægge deres meninger en
viss vægt.

Fru A

Ja af sådanne findes herr adskillige, som
kanske nok kunde ta' anstød ifald –

Pastor M

Nå, ser De bare. Inde i byen har vi mang-
foldige af den slags. Tænk bare på alle min em-
bedsbroders tilhængere. Man kunde virkelig
så såre let komme til at opfatte det, som om
hverken De eller jeg havde den rette tillid til en
højere styrelse.

Fru A

Ja, men for Deres vedkommende, kære herr
pastor, ved De da ialfald med Dem selv at –

Pastor M

Ja jeg ved, jeg ved; det er san jeg har min gode
bevidsthed, det er sandt nok. Men vi vilde alli-
gevel ikke kunne hindre en vrang udlægning.
Og en sådan kunde igen lettelig komme til at
øve en hæmmende indflydelse på selve asyl-
gerningen.

Fru A

Ja, skulde det bli tilfældet så –

Pastor M.

Ikke at tale om det vanskelige – ja, jeg kan gerne
sige det pinlige. Inde i byen beskæftiger alle de
alvorlige kristne sig meget med denne sag asyl-
sag. Asylet er jo delvis oprettet til gavn for byen
også, og forhåbentlig vil det i en betragtelig grad
komme til at lette vore komunale fattigbyrder{,}.
Men nu ved naturligvis alle mennesker der-
inde at jeg har været Deres rådgiver og har
ledet alt det forretningsmæssige ved sagen.
Min menighed kunde derfor så såre let
få den tro, at jeg, deres egen prest –

Fru A

Ja, det vilde jo unægtelig være ubehageligt for
Dem.

Pastor M

Ikke at tale om, at jeg aldeles ikke ved, hvor-
ledes mine overordnede i kirken vilde stille
sig til spørsmålet.

Fru A

Nå vel, kære pastor Manders; det hensyn
er aldeles afgørende.

Pastor M

Altså ikke assurere?

Fru A

Nej; vi lar det være.

Pastor M

(læner sig tilbage i stolen)

Men hvis nu ulykken engang var ude?
En kan jo aldrig vide –. Vilde De så kunne
oprette skaden igen.

Fru A

Nej, det siger jeg Dem rent ud, det vilde jeg aldeles
ikke kunne.

Pastor M

Ja, men ved De hvad, fru Alving, – da er det
igrunden et betænkeligt ansvar vi tar på os.

Fru A

Men synes De da at vi kan andet.

Pastor M

Nej, det er just tingen; vi kan egentlig ikke
andet. Vi bør dog ikke udsætte os for et skævt om-
dømme; og vi har på ingen måde lov til at
vække forargelse i menigheden.

Fru A

De, som prest, ialfald ikke.

Pastor M

Og jeg synes da virkelig også vi må stole på
at en sådan anstalt har lykken med sig, ja,
at den står under en særlig beskærmelse.

Fru A

Lad os håbe det, pastor Manders.

Pastor M

Skal vi altså la' det stå til?

Fru A

Ja visst skal vi så.

Pastor M

Godt. Som De vil. (noterer) Altså – ikke as-
surere.

Fru A

Det var ellers underligt at De kom til at tale
om at assurere netop idag –

Pastor M

Jeg har tidt tænkt på det.

Fru A

– for igår havde vi sånær fåt en ildebrand
dernede.

Pastor M

Hvad for noget!

Fru A

Nå, det havde forresten ingenting på sig.
Der var gåt ild i noget høvlflis i snedker-

Faksimile

værkstedet.

Pastor M

Hvor Engstrand arbejder?

Fru A

Ja. Han skal mangengang være så ufor-
sigtig med fyrstikker, hører jeg.

Pastor M

Han har så mange ting i hodet, den mand,
– så mange slags anfægtelser. Men en flink
arbejder er han jo?

Fru A

Ja, det er han; så længe han er ædru.

Pastor M

Ja, den sørgelige svaghed. Men han er man-
gengang nødt til det for sit dårlige bens skyld,
siger han. Sidste gang han var i byen, blev
jeg virkelig rørt over ham. Han kom op til
mig og takked mig så inderligt fo{d}rdi ho
jeg havde skaffet ham arbejde her, så han
kunde få være sammen med Regine.

Fru A

Hende ser han nok ikke meget til.

Pastor M

Jo, han taler med hende hver dag, det
sad han selv og fortalte.

Fru A

Ja ja, kan være.

Pastor M

Han føler så godt at han trænger til no-
gen, som kan holde ham tilbage når fri-
stelsen nærmer sig. Det er det elskelige
ved Jakob Engstrand, dette at han kom-
mer så rent hjælpeløs til en og anklager
sig for sin skrøbelighed. Sidst, han var

Faksimile

7.

oppe og talte med mig –. Hør, fru Alving,
hvis det skulde være ham en hjertets fornø-
denhed at få Regine hjem igen –

Fru A

Regine!

Pastor M

– så må De ikke sætte Dem imod det.

Fru A

Jo, det sætter jeg mig rigtignok imod. ˹Og desuden, Regine skal jo
ha' en plads på asylet.˺

Pastor M

Men betænk, han er dog hendes far –

Fru {M}A

Å, jeg ved bedre hvad slags far han har
været for hende. ˹Nej, til ham skal hun aldrig komme
mere med min ˹gode˺ vilje.˺

Pastor M

Men kære frue, tag det da ikke så hæf-
tigt. Det er jo som om De blev rent for-
skrækket –

Fru A

Det kan være det samme. Jeg har taget
Regine til mig og hos mig blir h{ys}un.
(lytter) Hys, kære pastor Manders, tal
ikke mere om det. Jeg hører Osvald
kommer i trappen. Nu vil vi bare tænke
på ham.

Osvald

.

Å, om forladelse – (tar piben af munden) God dag,
herr pastor –

Pastor M

Ah – men er det virkelig –!

Fru A

Ja, hvad siger De om ham der, pastor Manders?

Pastor M

Jeg siger – jeg siger –; nej, men er det virkelig –?

Osvald

.

Jo, det er virkelig den forlorne søn, herr pastor.

Pastor M

Men min kære unge ven –

Osvald

.

Nå den hjemkomne søn da.

Fru A

Osvald tænker på dengang De havde så meget
imod at han blev maler.

Pastor M

Nå, for menneskelige øjne kan jo mangt et skridt
se betænkeligt ud – (ryster hans hånd) Nå, velkommen
velkommen. Nej, min kære Osvald –; ja jeg må
nok kalde Dem ved fornavn –

Osvald

.

Ja, hvad skulde De ellers kalde mig.

Pastor M

Godt; det var det jeg vilde sige, min kære Osvald,
De må ikke tro om mig at jeg ubetinget fordømmer
kunstnerstanden. Jeg antager der er mange, som
kan bevare sit indre menneske ufordærvet i den
stand også.

Osvald

.

Vi bør håbe det.

Fru A

(strålende fornøjet)

Jeg ved en, som har bevaret både sit indre og sit
ydre menneske ufordærvet. Se bare på ham, pa-
stor Manders

O
Osvald

(driver opover gulvet.)

Ja ja, kære mor, lad nu det være.

Pastor M

Nå tilforladelig – det kan ikke nægtes. Og så har
De jo alt begyndt at få et navn; aviserne har ofte
talt om Dem, og så overmåde gunstigt. Ja, det vil
sige, i den sidste tid har det været ligesom lidt
stille.

Osvald

(oppe ved blomsterne)

Ja, jeg har ikke malet så meget i d på det
sidste –

Fru {M}A

En maler må jo også gøre studier imellem –

Pastor M

Jeg kan tænke mig det. Og så forbereder man
sig på noget stort.

O.

Ja. Mor, skal vi snart spise?

Fru A

Snart, snart, min kære gut. Madlyst har han
da. Gud ske lov.

Pastor M

Og smag for tobak også.

O.

Jeg fandt fars pibe, og så syntes jeg jeg måtte prøve
den. Jeg husker så tydeligt jeg røgte engang af den som
barn.

Fru A

Du?

O.

Ja, jeg var ganske liden dengang. Så var det en
aften far var så glad og fornøjet, og så tog han
mig og satte mig på knæet og lod mig røge af piben
røg, gut, sagde han, røg dygtigt, gut – og jeg røgte
alt hvad jeg kunde, til jeg b kendte jeg blev ganske
bleg og sveden brød ud på panden; da lo han så

Faksimile

hjertelig godt –

Fru A

Men kære Osvald, det har du drømt –

Pastor M

Ja, sådan var ikke Deres far på den tid.

O.

Nej, mor, jeg har sletikke drømt det. For så
kom du ind og tog mig og bar mig ud i barnekam-
meret. Der fik jeg ondt, og jeg husker tydeligt at
du græd. Det er næsten den eneste erindring jeg
har om far. Var han ofte så lystig

Pastor M

I sin ungdom var han en meget livsglad mand.

O.

Og så fik han endda udrettet så meget i verden.
Så meget godt og nyttigt. Den, der bare kunde
få udrette halvparten så meget som far.

Pastor M

Ja, De har i sandhed taget en fremragende
en usædvanlig mands navn i arv, min kære
Osvald Alving. Nå, det vil naturligvis være Dem
en spore –

O.

Det burde så være, ja –

Pastor M

Og smukt var det jo også at De kom hjem til
hans hædersdag.

O.

Det var da det mindste jeg kunde gøre.

Fru A

Og så beholder vi ham, det er nu det bedste ved det

Pastor M.

Ja, hele vinteren, hører jeg.

Pastor M

Aha, der har vi det altså –

Fru A

Hvilket?

Pastor M

Da Osvald stod der i døren <...> med piben, var det
som jeg så hans far lyslevende.

O.

Nej, virkelig?

Fru A

Å, hvor kan De dog sige det? Osvald slægter jo
på mig.

Pastor M

Ja, men der er et drag ved mundvigerne, noget ved
læberne, som ligner Alving minder så grangiveligt
om Alving, ialfald nu han røger.

Fru A

Aldeles ikke. Osvald har ˹snarere˺ tvertimod noget preste-
ligt ved munden, synes jeg.

Pastor M

Å ja, å ja; mange af mine embedsbrødre har
et lignende drag.

Fru A

Men sæt piben fra dig, min kære gut; jeg vil
ikke ha' røg herinde.

O.

(gør så.)

Gerne. Jeg vilde bare prøve den; for jeg har
engang røgt af den som barn.

Fru A

Du?

O.

Ja; jeg var ganske liden dengang. Og så hu-
sker jeg, jeg kom op på kammeret til far en af-
ten, han var så glad og lystig.

Fru A

Å, du husker ingenting.

O.

Jo, jeg husker tydeligt, han tog mig og satte mig
på knæet og lod mig røge af piben. Røg gut,
sa' han, – røg dygtigt, gut! Og jeg røgte alt hvad
jeg vandt, til jeg kendte jeg blev ganske bleg og
sveden bl brød ud i store dråber på panden.
Da lo han så hjertelig godt –

Pastor M

Men sådan var sletikke Deres far på den
tid.

Fru A

Nej visst ikke, nej. Det er bare noget Osvald
har drømt.

O.

Nej, mor, jeg har sletikke drømt det. For –
kan du ikke huske det – så kom du ind og
bar mig ud i barnekammeret. Der fik jeg
ondt og jeg så at du græd. Var far ofte så
lystig?

Pastor M

I sin ungdom var han en ˹særdeles˺ meget livsglad
mand.

O.

Og fik endda udrettet så meget i verden.
Så meget godt og nyttigt. Den, der bare kun-
de få udrette halvparten så meget som far.

Pastor M

Ja, De har i sandhed taget en virksom og
værdig mands navn i arv, min kære Osvald
Alving. Nå, det vil forhåbentlig være Dem
en spore –

O.

Det burde så være, ja.

Pastor M

Det var ialfald smukt af Dem, at De kom
hjem til hans hædersdag.

O.

Det var da det mindste jeg kunde gøre.

Fru A

Og at jeg får beholde ham så længe, – det er
nu det aller smukkeste –

Pastor M

Ja, De blir jo hjemme vinteren over, hører jeg.

O.

Jeg blir hjemme på ubestemt tid, herr pastor.
– Å, det er dejligt at være kommen hjem!

Fru A

(strålende.)

Ja, ikke sandt, du?

Pastor M

(ser deltagende på ham.)

De kom tidligt ud i verden, min kære Osvald.

O.

Jeg gjorde det. Undertiden tænker jeg, om
det ikke var for tidligt.

Fru A

Å sletikke. Det har en rask gut netop godt
af. Og især en, som er eneste barn. Slig en skal
ikke gå hjemme hos mor og far og bli' for-
kælet.

Pastor M

Det er det såre omtvisteligt spørsmål, fru
Alving. Fædrenehjemmet er og blir dog barnets
rette tilholdssted.

O.

Det må jeg rigtignok gi' pastoren ret i.

Pastor M

<...> Se nu bare til Deres søn. Hvad har følgen

Faksimile

været for ham. Han har aldrig fåt anledning
til at lære et ordentligt hjem at kende.

O.

Nej, om forladelse, herr pastor, – der tar De
aldeles fejl.

Pastor M

Så? Jeg trode De havde færdedes sågodtsom
udelukkende i kunstnerkredsene.

O.

Det har jeg også.

Pastor M

Og mest iblandt de yngre kunstnere.

O.

Å ja vel.

Pastor M

Men jeg trode, de fleste af de folk ikke havde råd
til at stifte familje og st grundlægge et hjem.

O.

Der er adskillige af dem, som ikke har råd til
at gifte sig, herr pastor.

Pastor M

Ja ja, det er jo det, jeg siger.

O.

Men de kan jo derfor ha' et hjem, herr pastor.
Og det har også ˹en og anden˺ mangen en af dem ; og det et me-
get smukt og et meget lykkeligt hjem.

Fru Alving

(følger spændt, nikker, men siger intet)

Pastor M

Men det er sletikke ungkarlshjem jeg ta-
ler om. Ved et hjem forstår jeg et familjehjem,
hvor en mand lever med sin hustru og sine
børn.

O.

Ja eller med sine børns og med sine børns mor.

Pastor M

Men du forbarmende –?

O.

Nå?

Pastor M

Lever sammen med –
sine børns mor!

O.

Ja, skulde han da forstøde sine
børns mor?

Pastor M

Det er altså om ulovlige forhold, De taler;
om disse såkaldte vilde ægteskaber?

O.

Jeg har aldrig mærket noget særdeles vildt
ved de folks samliv.

Pastor M

Og i sådanne hus Men hvor er det muligt at
en vel opdragen mand kan bekvemme sig
til at leve på den måde – lige for almenhe-
dens øjne!

O.

Men hvad skal de da gøre? En fattig ung
kunstner, – en fattig ung pige –; det koster man-
ge penge at gifte sig. Hvad skal de så gøre?

{M}Pastor M

Hvad de skal gøre? Jo, herr Alving, jeg skal
sige Dem, hvad de skal gøre. De skulde holdt
sig fra hinanden fra først af.

O.

Den tale kommer De ikke langt med hos unge
varmblodige, forelskede mennesker.

Pastor M

Og så at autoriteterne tåler sådant noget! At
det får ˹lo til at˺ ske åbenlyst! ˹Havde jeg så ikke årsag til
at være inderlig bekymret for
Deres søn.˺

O.

Jeg vil sige Dem, herr pastor, – De kan kom-
me i mange af disse uregelmæssige hjem,
og De skal aldrig få høre et anstødeligt ord
der. Men ved De, hvor jeg har fundet usæde-

Faksimile

ligheden i kunstnerkredsene?

Pastor M

Nej, Gud være lovet!

O.

Nå, da skal jeg tillade mig at sige det.
Jeg har fundet den, når en og anden af vo-
re mønstergyldige ægtemænd <...> og familje-
fædre kom derned på egen hånd for at mo-
re sig en smule, og så gjorde kunstnerne
den ære at opsøge dem i deres tarvelige
knejper. Da kunde vi få vide besked. De
herrer vidste at fortælle os både om steder og
om ting, som vi aldrig havde drømt om.

Pastor M

Hvad! Vil De påstå at hæderlige mænd her
hjemmefra skulde –?

O.

Har De aldrig, når deslige hæderlige mænd
kom hjem igen, hørt dem fortælle og beklage
den overhåndtagende usædelighed derude.

Pastor M

Jo, naturligvis –

Fru A.

Det har jeg også hørt.

O.

Ja, man kan trygt tro dem på ordet. De
herrer ved besked. (griber sig om hodet. Å,
at det skønne herlige frihedsliv derude, – at
det skal således tilsøles!

O.

Jeg blir her på ubestemt tid, herr pastor. Det
er dejligt at være kommen hjem.

Fru A

Ja, ikke sandt, du?

Pastor M

De kom tidligt ud i verden, min kære Osvald.

O.

Ja, jeg gjorde det. Undertiden tænker jeg, om
det ikke var for tidligt.

Fru A

Å sletikke. Sligt har en rask gut godt af.
Og især en, som er eneste barn. Slig en skal
ikke gå hjemme hos mor og far og bli' for-
kælet.

Pastor M.

Det er et såre omtvisteligt punkt, fru Alving. Hjem-
er og blir dog barnets rette plads.

Os.

Det må jeg rigtignok gi' pastoren ret i.

Pastor M.

Ja, {d}De kan næppe ha' nogen ret forestilling om,
hvorledes et hjem skal være –

O.

Å jeg har da ialfald set andre folks hjem.

Pastor M

Jeg trode ellers at derude, især i kunstnerkredsene
leved man så temmelig hjemløst –

O.

Ja, de fleste af de unge folk er nødt til det, de er
uden midler og så vil de ikke undvære den dejlige fri-
hed – de kan tro de folk er nøjsomme, en skive skin-
ke og en flaske vin –

Pastor M

Men i hvilket selskab?

O.

I et meget fornøjeligt selskab, herr pastor. Undertiden
kommer der nogen modelpiger til og så blir der gerne
dans.

Pastor M

Modelpiger –? Hvad vil De sige med det.

O.

Vi malere og billedhuggere behøver da modeller, ved
jeg. Hvorledes skulde vi ellers kunne gengive muskler-
nes spænding og lysreflexerne i huden og – og alt
sligt noget.

Pastor M

De vil dog vel aldrig sige at der gives fruentimmer,
som –

O.

Som sidder for os kunstnere; jo, det kan jeg forsikre
Dem,

Pastor M

Og en sådan usædelighed tåler autoriteterne?

O.

Autoriteterne tåler værre slags usædelighed, end det,
herr pastor, det er De visst ikke ganske uvidende
om –

Pastor M.

Desværre, desværre, kun altfor sandt, men dette med
modeler, det er dog være, for det sker altså åbenlyst
og der tales om det –

O.

Ja, det kunde ikke falde os ind andet. Å De kan
tro, der er mange staute skikkelser mellem model-
lerne ser man ikke mange af herhjemme.

Pastor M.

Er det i sådant selskab, de har levet derude

O.

Undertiden kommer De jeg jo også hjem til

Faksimile

kammeraterne; man må dog se, hvorledes de
har det i den huslige kreds, lege lidt med børnene

Pastor M

Men de sagde at de fleste kunstnere ikke var gifte

O.

Ja, det var fejlagtigt – jeg mente viet.

Pastor M

Men du forbarmende –

O.

Men kære herr pastor hvad skal de gøre; en
fattig maler, en fattig ung pige; de har ikke råd
til at gifte sig, for det koster mange penge. Hvad
skal de så gøre.

Pastor M

De{r}t skal <...> jeg sige Dem, herr Alving, de skal
bli fra hinanden –

O.

Den tale kommer De ikke langt med hos unge
varmblodige livsglade mennesker. Å det her-
lige fri liv derude.

Pastor M

Og den slags frihed skal ovenikøbet stemples
som noget priseligt –

O.

Jeg vil sige Dem, herr pastor, De kan komme i mange
af disse uregelmæssige hjem og De skal aldrig
få høre et anstødeligt ord der. Og så vil jeg sige Dem
en ting til, jeg har aldrig fundet usædeligheden hos
vore kunstnere dernede – men ved De hvor jeg har
fundet den –?

Pastor M

Nej heldigvis –

O.

Ja, da må jeg desværre sige Dem det. Jo, jeg har
fundet den hos mangen en af de mønstergyldige

Faksimile

familjefædre og ægtemænd, som undertiden gør sig
en udflugt derned på egen hånd, hos disse herrer
med de tykke guldkæder udenpå vesten; ved De
hvad det første er, de herrer har at ggøre? Jo, at sø-
ge en eller anden fattig kunstner, gøre sig familiær
med ham, byde ham tilaftens på en fin restauration
la' champagne knalde – og så støde ham på armen
og foreslå at nu skal man ud og more sig – og så
kan vi kunstnere få høre steder nævne, som vi aldrig
har hørt før, få se ting, som vi aldrig har drømt
om – Men det er de moralske folk, det, herr pastor,
når de kommer hjem, kan man høre dem pri-
se hjemmets rene sæder, i modsætning til fordærvel-
sen i udlandet – å ja – de folk ved besked – de har
virkelig ret til at tale et ord med.

Fru A

Men kære Osvald, du må ikke forivre dig.

O

Nej, du har ret i det; det er ikke sundt –
nu går jeg en lidet tur før bordet. Undskyld,
herr pastor, De kan ikke sætte Dem ind i det;
men jeg måtte gi mig luft engang.

(han går ud gennem den anden dør tilhøjre.)

Pastor M

Så vidt er han altså kommen.

Fru A

(ser på ham og tier.)

Pastor M

(går op og ned)

Han kaldte sig den forlorne søn. Ja, desværre,
desværre.

Fru A

(som før)

Pastor M

Og hvad siger De til alt dette?

Fru A

Jeg siger at Osvald havde ret i hvert eneste
ord.

Pastor M

Ret, ret! I sådanne grundsætninger!

Fru A

Her i min ensomhed har jeg lært at tænke li-
gedan, herr pastor. Men jeg har aldrig dristet
mig til at udtale det. Nå godt og vel; min
gut skal tale for mig.

Pastor M

De er en beklagelsesværdig kvinde, fru Alving.
Men nu vil jeg tale et alvorsord til Dem. Nu
er det ikke længer Deres forretningsfører og
rådgiver, ikke Deres og Deres afdøde mands
ungdomsven, som står for Dem; det er presten,
således, som han stod for Dem i det mest
forvildede øjeblik i Deres liv.

Fru A

Og hvad er det presten har at sige mig.

Pastor M

Jeg vil først ryste op i Deres erindring, frue.
Tidspunktet er vel valgt. Imorgen er det ti-
årsdagen efter Deres mands død. Imorgen skal
hædersmindet afsløres over ˹den bortgangne˺ hædersmanden . Imor
gen skal jeg tale til hele den forsamlede skare;
men idag vil jeg tale til Dem alene.

Fru A

Godt, herr pastor, tal.

Pastor M

Mindes De at De efter knapt et års ægteskab
stod på afgrundens yderste rand? At {d}De for-
lod Deres hus og hjem, at De flygted fra Deres
mand, – ja, fru Alving, flygted, flygted fra
den mand, som De selv havde valgt og som
˹og nægted at vende tilbage til ham, så meget han end trygled og bad
Dem om det.˺

Fru A

Har De glemt, hvor grænseløs ulykkelig jeg
følte mig i dette første år.

Pastor M

Det er just den rette oprørsånd at kræve lyk-
ken her i livet. Vi skal gøre vor pligt, frue,
og Deres pligt var at holde fast ved den mand,
som De selv havde valgt, og til hvem De var
knyttet ved hellige bånd.

Fru A

De ved godt, hvad slags liv Alving førte i den
tid, hvilke udskejelser han gjorde sig skyldig i.

Pastor M

Det ved jeg vel, og jeg er den, som mindst billiger
hans hans vandel i ungdomsårene. Men en
hustru er ikke sat til at være sin husbonds
dommer. Det havde været Deres skyldighed
med ydmygt sind at bære det kors, som var
blevet Dem pålagt. Men i det sted afkaster
De i oprørskhed korstet, forlader den snub-
lende, som De skulde have støttet, går hen og
forspilder Deres navn og rygte, og – er nær ved
at forspilde andres med.

Fru A

Andres? En andens, mener De nok.

Pastor M

Det var hensynsløst af Dem at søge tilflugt
hos mig.

Fru A

Hos vor prest – hos vor husven –

Pastor M

Mest derfor. Ja, tak De Deres herre og Gud,
at jeg besad den fornødne fasthed, at jeg fik Dem
fra Deres overspændte forehavender og at det blev

Faksimile

mig forundt at føre Dem tilbage på pligtens
vej og hjem til Deres lovlige husbond.

Fru {M}A

Ja, pastor Manders, det var visselig De-
res værk.

Pastor M

Jeg var kun et ringe redskab i en højeres
hånd. Og hvorledes har ikke {D}det at jeg fik Dem
bøjet ind under pligt og lydighed, hvorledes har
ikke det vokset sig stort til velsignelse for alle
Deres følgende levedage? Gik det ikke som jeg
forudsagde Dem? Vendte ikke Alving sine for-
vildelser ryggen, således som det sømmer sig
en mand? Leved han ikke ˹siden den tid˺ ulasteligt, med
Dem alle sine dage? Blev han ikke en vel-
gører for denne egn, og hæved han ikke Dem
således op til sig at De efterhånden blev en med-
arbejder i alle hans foretagender, og det en dygtig
medarbejder, fru A – å jeg ved det, fru Alving; den
ros skal jeg gi' Dem. Men nu kommer jeg til det
næste store fejltrin i Deres liv.

Fru A

Hvad vil De sige med det?

Pastor M

Ligesom De engang har fornægtet hustruens
pligter, således har De siden fornægtet moderens.

Fru A

Ah –

Pastor M

De har været behersket af en uheldsvanger
uafhængighedens ånd alle Deres dage. Al Deres
tragten har været vendt imod det lovløse. Aldrig
har De villet tåle noget bånd på Dem. Alt, hvad
der har besværet Dem i livet har De hensynsløst
og samvittighedsløst, afkastet, lig en byrde, De

Faksimile

selv havde rådighed over. Det behaged Dem
ikke længer at være hustru, og De rejste fra
Deres mand. Det faldt Dem besværligt at være
moder, og De sætter Deres barn ud til fremmede.

Fru A

Ja, det er sandt, det har jeg gjort.

Pastor M

Men derfor er De også bleven en fremmed for
ham –

Fru A

Nej, nej, det er han ikke.

Pastor M.

Det er han, det må han være. Og hvorledes
har De fåt ham {,}? Betænk Dem vel, fru
Alving. De har forbrudt meget imod Deres mand;
dette har De erkendt og rejser ham nu dette minde.
Erkend også hvad De har forbrudt imod Deres
eneste barn; det er endnu tid at føre ham til-
bage fra forvildelsens stier. D Oprejs, hvad der
dog måske endnu kan oprejses i ham; thi i sand-
hed, De er en skyldbetynget moder, fru Alving.
Dette har jeg anset det for min pligt at måtte si-
ge Dem.

Fru A

(langsomt og roligt)

De har nu talt, herr Pastor; og imorgen skal
De tale offentligt til min mands erindring.
Jeg skal ikke tale imorgen. Men nu vil jeg
tale lidt til Dem, ligesom De har talt til mig.

Pastor M

Naturligvis, De vil fremføre undskyldninger
for Deres færd –

Fru A

Nej. Jeg vil bare fortælle.

Pastor M

Nu –?

Fru A

Alt, hvad De nys har sagt om mig og min mand
og om vort ægtskabelige samliv efterat De, som De
kalder det, er noget som De jo sletikke ved af egen
iagttagelse. Eft Fra det øjeblik satte De – vor dagli-
ge husven – ikke mere Deres fod i vort hus.

Pastor M

De og Deres mand flytted jo herud til gården
straks efter.

Fru A

Ja; og her komme aldig i min mands levende
live. Her kom De først i forretninger, da De havde
fåt med asylsagerne at bestille.

Pastor M

(sagte og usikkert.)

Helene – skal dette være en bebrejdelse, så vil
jeg bede Dem b overveje –

Fru A

– de hensyn, De skyldte Deres stilling, ja. Og så
at jeg var en bortløben hustru. Man kan aldrig være
˹tilbageholdende˺ forsigtig nok ligeover for slige tvilsomme fruen-
timmer.

Pastor M

Kære – fru Alving, dette er en så umådelig over-
drivelse –

Fru A

Det var ikke ment som nogen bebrejdelse fra
min side. Jeg vilde bare sige det, at når De døm-
mer om de huslige anliggender her, så holder
De Dem til den den almindelige gængse mening.

Pastor M

Nu ja vel; me og hvad så?

Fru A

Men nu, Manders, nu vil jeg sige Dem sand-
heden. De skal kende den, De alene i den hele

Faksimile

verden.

Pastor M

Og hvad er da sandheden?

Fru A

Sandheden er det at min mand døde lige
så ryggesløs, som han havde levet alle sine dage.

Pastor M

(famler efter en stol)

Hvad var det De sagde!

Fru A

Efter nitten års ægteskab lige så ryggesløs,
som han var før De vied os.

Pastor M

Og disse ungdomsvildfarelser, – disse uregelmæs-
sigheder, – udskejelser, om De vil, kalder De
ryggesløst levnet.

Fru A

Vor huslæge brugte det udtryk.

Pastor M

Nu forstår jeg Dem ikke.

Fru A

Behøves ikke heler.

Pastor M

Det næsten svimler for mig. Hele Deres ægte-
skab, – hele dette mangeårige samliv med De-
res mand skulde ikke være andet, end en over-
dækket afgrund.

Fru A

Ikke en smule andet. Nu ved De det.

Pastor M

Dette – det finder jeg mig sent tilrette i. –
Det er som det svimler for mig. Men hvor-
ledes var det da muligt at –? Hvorledes har
alt dette kunnet holdes skjult?

Fru A

Faksimile

Det har også været min uophørlige kamp
dag efter dag. Da jeg havde fåt Osvald, syntes
jeg det blev ligesom noget bedre med ham.
Men det vared ikke længe. Og nu måtte jeg
jo kæmpe dobbet, kæmpe ligesom på liv og død
for at ingen skulde få vide, hvad hans far
var for et menneske. Og så ved De jo at
Alving var en af disse hjertevindende per-
sonligheder, hvis levnet ikke bider på deres
rygte. Men så, Manders –; det skal De og-
så vide; – så kom det forfærdeligste.

Pastor M

Forfærdeligere end dette?

Fru A

Jeg havde båret over med ham, skønt jeg så
godt vidste, hvad der gik for sig i løn udenfor
huset., Men da så forargelsen kom indenfor
vore egne fire vægge.

Pastor M

Hvad siger De! Her!

Fru A

Ja, her i vort eget hjem. Her, i denne stue,
var det, at det gik op for mine øjne, som jeg
aldrig havde tænkt mig mig muligt. Alving
var derinde i spisestuen og vidste ikke af
at jeg sad her. Døren stod på klem og pi-
gen rydded af bordet. Da hører jeg med en-
gang der blir sagt: Slip mig; – lad mig være!

Pastor M

Hvilken letsindighed! M Å, men mere
end en letsindighed har det ikke været, fru
Alving. Tro mig på det.

Fru A

Jeg fik snart vide, hvad jeg skulde tro. Dette
forhold havde følger, pastor Manders.

Pastor M

Og alt det i dette hus! I dette hus!

Fru A

Jeg havde tålt meget i dette hus. For at holde
ham hjemme om aftenerne og – om nætterne
måtte jeg gøre mig til kammerat i hans svi
enslige svirelag oppe på kammeret. Der har
jeg måttet drikke med ham, høre på hans u-
terlige sansesløse tale, kæmpe nævekampe med
ham for at få ham tilsengs..

Pastor M

At De har kunnet bære alt dette.

Fru A

Jeg havde mit barn at bære det for. Men da så
den sidste forhånelse kom til, – da min egen tje-
nestepige, –; da svor jeg ved mig selv, dette skal
ha' en ende! Og så tog jeg magten i huset – hele
magten – både over ham og over alt det øvrige.
For nu havde jeg våben imod ham, ser De, – han
turde ikke kny. Dengang var det, Osvald blev
sat ud. Han var da sex–syv år gammel, og han
begyndte at lægge mærke til og gøre spørsmål,
som børn plejer gøre. Alt dette kunde jeg ikke
tåle, Manders. Jeg syntes barnet måtte forgiftes
bare ved at ånde i dette tilsølede hjem. Der-
for var det jeg satte ham ud. Og nu skønner
De også hvorfor han aldrig fik sætte sin fod
her hjemme så længe hans far leved. Der er
ingen som ved, hvad det har kostet mig.

Pastor M

De har i sandhed prøvet livet.

Fru A

Jeg havde aldrig holdt det ud, hvis jeg ikke
havde havt mit arbejde. Ja, jeg tør sige, at jeg
har arbejdet. Alle disse forøgelser af jordegodset,

Faksimile

11.

alle forbedringerne, alle de nyttige indretninger,
{ <...> }som Alving fik pris og berøm for, – tror De han
havde fremfærd til sligt? Nej, nu vil jeg si-
ge Dem det; jeg var den, som drev ham ivej;
mig var det, s når han havde sine lysere mel-
lemstunder; mig var det, som måtte hele læs-
set, når han så igen begyndte på sine udskejel-
{ <...> }ser eller faldt sammen i jammer og ynkelighed.

Pastor M

Og over denne mand er det De rejser et æres-
minde.

Fru A

Ja, hvad synes De!

Pastor M

Hvor har De kunnet det?

Fru A

Der ser De den onde samvittigheds magt.

Pastor M

Den onde –?

Fru A

Det kom mig altid for som om det var umuligt
andet, end at menneskene dog måtte ane sand-
heden. Derfor skulde asylet ligesom rydde al tvil
afvejen. Og så havde jeg en grund til. Jeg vilde
ikke at Osvald, at min egen gut, skulde ta' noget-
somhelst i arv efter sin far.

Pastor M

Det er altså for Alvings formue at –

Fru A

Ja; de beløb, jeg år efter andet har skænket til
dette asyl, udgør netop det beløb – jeg, har regnet
det nøje ud – som i sin tid gjorde kaptejn Al-
ving til et godt parti.

Pastor M

Jeg forstår Dem –

Fru A

Det var købesummen –. Jeg er ikk Jeg vil ikke at
de penge skal gå over i Osvalds hænder. Min
søn skal ha' alting fra mig.

Fru A

(imod ham.)

Er du alt igen? Min kære kære gut!

Osvald

.

Ja, nu skal du høre jeg hører vi skal tilbords.
Det var prægtigt.

Regine

.
(fra spisestuedøren til højre)

Her er kommet en pakke til fruen.

(rækker hende den.)

Fru A

(med et blik på pastor Manders.)

Festsangene til imorgen.

Pastor M

Hm –

Regine

.

Og så er der serveret.

( <...> (går ind i spisestuen igen.)

Os{kar}vald

Jeg får vel hjælpe med flaskekorkene.

(han går ind i spisestuen, hvis dør glider halvt
op efter ham.)

Fru A

Festsangene, pastor Manders.

Pastor M

(med fol{g}dede hænder.)

Hvorledes jeg imorgen med frejdigt sind
skal kunne holde min tale, det –!

Fru A

Å, det finder De nok ud af.

Pastor M

Ja, forargelse kan vi jo dog ikke vække.

Fru A.

Nej. Men så er også dette lange stygge kome-
diespil tilende. Fra imorgen af skal det være,
som om den døde aldrig havde levet i dette
hus. Her skal ingen anden være, end min
gut og hans mor.

Regines stemme

,
(hvasst men dæmpet derinde)

˹Osvald ˹da˺! Er du gal. Din mor kan se dig.˺ Slip mig. Lad mig være!

Fru A

Ah –!

Pastor M

Hvad! Hørte jeg ret, fru Alving –

Fru A

Gengangere. – Begge de døde –

Pastor M

Regine! Er hun –?

Fru A.

Ja. Kom. Ikke et ord –!

(hun griber pastor Manders om armen og
går vaklende henimod spisestuen.)

Fru A

(endnu i døren.)

Velbekomme, herr pastor. (taler ind i spi-
sestuen) Kommer du ikke med, Osvald.

O

(indenfor.)

Nej tak; jeg tror jeg går lidt ud.

Fru A.

Ja gør det; nu er det lidt opholdsvejr. (hun
lukker spisestuedøren og går hen til forstue-
døren og kalder) Regine?

Regine

.
(udenfor.)

Ja, frue?

Fru A

Gå ned i strygeværelset og hjælp med kran-
sene.

R

Ja vel, frue.

Pastor M

Han kan dog ikke høre noget derinde.

Fru { <...> }A

Ikke når { <...> }D døren er lukket. Desuden så
går han ud.

Pastor M

Jeg er endnu som fortumlet; jeg begriber ikke
hvorledes jeg har kunnet synke en bid at den
velsignede mad –

Fru A

Jeg ikke heller. Men hvad er her at gøre?

Pastor M.

Ja, hvad er at gøre?

Fru A

Jeg er overbevist om at endnu er ingen ulykke
sket.

Pastor M

Men et usømmeligt forhold er det ligefuldt.

Fru A

Det hele er et løst indfald af Osvald, det kan
De være viss på –

Pastor M

Ja, jeg er jo ikke så inde i deslige ting, men –

Fru A

Men ud af huset må hun naturligvis –

Pastor M

Det er en selvfølge.

Fru A

Men hvorhen? Vi kan da ikke forsvare
at –

Pastor M

Hvorhen? Naturligvis, hjem til sin far.

Fru A

Til hvem, mener De –

Pastor M

Til sin –. Nej, men Engstrand er jo ikke –.
Nej men kære frue, hvorledes er dette muligt?
De må jo dog ta' fejl alligevel.

Fru A

Desværre; jeg tar ikke fejl i nogenting. Johanne

Faksimile

måtte gå til bekendelse for mig; og Alving
kunde ikke nægte. Men neddysses måtte det
jo. Hun fik en temmelig rigelig sum for at
tie. Resten sørged hun selv for. Hun fik gøre
bekendtskab med snedker Engstrand, indbildte
ham noget om en eller anden udlænding, som skul-
de have ligget her den sommer. Så blev hun og
Engstrand viet i huj og hast. Ja, De vied dem jo
selv.

Pastor M

Men hvorledes skal jeg da forklare mig –? Jeg
husker så tydeligt at En da Engstrand kom for at
bestille vielsen. Han var så rent sønderknust og
anklaged sig så bitterligt for den letsindighed,
han havde gjort sig skyldig i.

Fru A

Ja, han måtte jo ta' skylden på sig.

Pastor M

Men en sådan uoprigtighed af ham! Og det i-
mod mig! Det havde jeg tilforladelig ikke troet om
Jakob Engstrand. Nå, jeg skal rigtignok ta' ham al-
vorligt for mig. Og så det usædelige i en sådan
forbindelse! For penges skyld –. Hvor stort var det
beløb, hun havde at råde over.

Fru A

Det var tre hundrede specier.

Pastor M

Ja, tænke sig bare, for tre lumpne tre hundrede
specier at gå hen og la' sig ægtevie til en falden
kvinde.

Fru A

Hvad siger De da om mig, som gik hen og lod mig
vie til en falden mand?

Pastor M

Men Gud bevare os; hvad siger De; en falden mand.

Fru A

Tror De Alving var renere, da jeg gik med ham
til alteret, end Johanne var, da Engstrand og
lod sig vie til hende?

Pastor M

Ja, men det er dog så himmelvidt forskellige ting –

Fru A

Sletikke så forskellige endda. Der var rigtignok
stor forskel i prisen – lumpne tre hundrede da-
ler og en hel formue.

Pastor M

Men at De kan stille noget så uligt sammen.
De havde jo dog berådet Dem med Deres hjerte og med
Deres slægtninge.※

Fru A

Jeg trode De forstod hvorhen det, De
kalder mit hjerte havde forvildet sig
dengang.

Pastor M

Havde jeg forståt noget sådant, var jeg
ikke bleven en daglig gæst i Deres mands
hus.

Fru A

Hvorledes tror De en nittenårs pige beråder sig med
sit hjerte; er en slig en skikket til at binde seg for
hele livet?

Pastor M

Nå, men Deres f mor da, og begge Deres søstre –

Fru A

Ja, det er sandt; de gjorde op regningen for
mig. Å det er utroligt, hvor klart de forstod at be-
vise for mig, at det vilde være den rene dårskab
at afstå et sligt tilbud. Om mor kunde se op nu
og vidste, hvor al den herlighed havde båret hen.

Pastor M

Udfaldet kan ingen gøres ansvarlig for. Så me-
get står ialfald fast at Deres ægteskab blev stiftet
overensstemmende med fuld lovlig orden.

Fru A

Ja, dette med lov og orden. Jeg tror mangen-
gang, det er det, som volder alle ulykkerne her
i verden.

Pastor M

Fru Alving, nu forsynder De Dem.

Fru A

Ja, det får så være; men jeg står ikke i det med alle
disse bånd længer; jeg kan det ikke; jeg må arbejde
mig ud til frihed. ˹Jeg skulde aldrig lagt dølgsmål
på As levnet Men jeg turde
ikke andet dengang, for
min egen skyld heller. Havde
folk fåt noget at vide, så
havde de sagt som så: stak
kers mand, kan han bli an-
det end forfalden, han som
har en hustru, der løber
ifra ham.˺

Pastor M

Hvad mener De med det?

Fru A

Hvis jeg var den, jeg skulde være, hvis jeg ikke
var så fejg, som jeg er, så tog jeg Osvald for mig
og sa': hør, min gut, din far var et forfaldent
menneske –

Pastor M

Men Gud forbarme sig –

Fru A

– og så fortalte jeg ham alt, hvad jeg har fortalt
Dem.

Pastor M

Jeg er nær ved at oprøres over Dem, frue.

Fru A

Ja jeg ved det. Jeg ved det jo! Jeg oprøres selv ved den
tanke. Så fejg er hjem jeg.

Pastor M

Og De kalder det fejghed at gøre Deres ligefremme
pligt? Har De glemt at et barn skal agte og elske
sin fader og sin moder?

Fru A

Lad os ikke ta' det så almindeligt. Lad os spørge,
skal Osvald agte og elske kammerherre Alving?

Pastor M

Er der ikke en røst i Deres morshjerte som forbyder
Dem at nedbryde Deres søns idealer?

Fru A

Ja, men sandheden da?

Pastor M

Ja, men idealerne da?

Fru A

Å idealer, idealer! Hvis jeg bare ikke var så
fejg, som jeg er!

Pastor M

Kast ikke vrag på idealerne, frue, – for det
hævner sig hårdeligen. Og nu især Osvald. Os-
vald har nok ikke ret mange idealer, desværre.
Men så meget har jeg kunnet skønne fra den
tid, han sidst var hjemme at hans far står
for ham, som et sådant ideal.

Fru A

Det har De ret i.

Pastor M

Og disse hans forestillinger har De selv næret, så
vidt jeg kan skønne, i Deres breve –

Fru A

Ja, jeg var under pligten; derfor løj jeg for min
gut år ud og år ind. Å, hvor fejg, jeg hvor fejg jeg
har været.

Pastor M

De har grundfæstet en lykkelig illusion hos
Deres søn, fru Alving, – og det bør De sandeligen
ikke skatte ringe.

Fru A

Hm, hvem ved om det nu er så bra' alligevel.
– Men dette forhold til Regine må der ialfald
ikke bli' noget af. Han skal ikke gå hen og gøre
den stakkers pige ulykkelig.

Pastor M

Nej, du gode {g}Gud, det vilde jo være forfærdeligt!

Fru A

Hvis jeg vidste, han mente det alvorligt, og at det
vilde bli' til hans lykke –

Pastor M

Hvorledes? Hvad så –?

Fru A

– men det vilde det ikke bli'; for Regine er desværre
ikke slig –

Pastor M

Nå, hvad så, hvad mener De!

Fru A

Hvis jeg ikke var så gudsjammerlig fejg, som jeg
er, så vilde jeg sige til ham: gift dig med hende
eller indret dig, som du vil; men bare ikke noget
bedrag.

Pastor M

Men du forbarmende –! Et lovformeligt ægteskab
endogså –! Noget så forfærdeligt –! Noget så uhørt –!

Fru A

Ja, siger De uhørt? Hånden på hjertet, pastor
Manders; tror De ikke at der ude omkring i landet
kunde findes adskillige ægtefolk, som er lige så
nær i slægt?

Pastor M

Jeg forstår Dem ikke.

Fru A

Å jo såmæn gør De så.

Pastor M

Nå, De tænker på det mulige tilfælde at –. Ja,
men sådant noget kan man jo aldrig vide – ialfald
ikke med bestemthed. Men at <...> at De, en mor kunde
ville tilstede at Deres søn –

Fru A

Men jeg vil det jo ikke, hører De; det er jo netop
det jeg siger.

Pastor M

Nej, fordi De er fejg, som De udtrykker Dem;
men hvis De altså ikke var fejg –! Du gode <...> min
skaber, – en så oprørende forbindelse!

Fru A

Faksimile

Ja, vi stammer nu forresten allesammen fra
den slags forbindelser. Og hvem er det, som har
indrettet det slig her i verden, pastor Manders?

Pastor M

Den slags ting drøfter jeg ikke med Dem, frue;
for sådant har De ikke det rette sind. Men at De
tør sige at det er fejgt af Dem –

Pasto {r}Fru A

Stop et øjeblik, herr pastor. Jeg vil sige Dem, hvor-
ledes jeg mente det. Jeg er fejg fordi der sidder dette
gengangeragtige i mig, som jeg aldrig rigtig kan
bli kvit. ˹Det er alleslags gamle afdøde
meninger,˺

Pastor M

Hvorledes? Hvad kaldte De det?

Fru A

Jeg syntes jeg så ligesom gengangere, da jeg hørte
Regine og Osvald derinde. Men jeg tror næsten vi
er gengangere allesammen, pastor Manders. Det er
ikke bare det, som arves fra far og mor, som går igen,
det er skolemesteren og presten, som går igen i os, og alle
alleslags gamle afdøde meninger og sligt noget. Det
er ikke levende i os, men det sidder i alligevel og
vi kan ikke bli' det. Når jeg tar en avis og læser i,
så er det ligesom jeg så gengangere smyge mellem
linjerne. Der lever gengangere hele landet udover;
der er så tykt <...> af dem som sand. Og så er vi så
gudsjammerlig fejge allesammen.

Pastor M

Aha, udbyttet af Deres læsning. Å, disse afskyelige
oprørske, fritænkerske skrifter!

Fru A

Der tar De fejl, kære pastor Manders; ˹De er selv den mand˺ det er Dem
som ˹fik˺ har ˹ægget˺ lært mig at tænke, og det skal De ha' tak
og pris for.

Pastor M

Faksimile

Jeg! Har jeg lært Dem –

Fru A

Ja, da De tvang mig ind u{d}nder det, som De
kaldte pligt og lydighed.※ [HIS: Det er et referansetegn på slutten av replikken, men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til tegnet. Det mangler tekst her i forhold til 1. utg.]

Pastor M

Skulde det være vindingen af mit liv{e}s tungeste
strid.

Fru A

Kald det heller Deres jammerlige nederlag.

Pastor M

Det var mit livs største sejr, Helene; sejren over
mig selv.

Fru A

Det var en forbrydelse imod os begge.

Pastor M

At jeg sagde: gå hjem til Deres
husbond, da De kom forvildet
og sagde: her er jeg. Tag mig

Fru A

Ja

Pastor M

Vi to forstår ikke hinanden.

Fru A

Ikke nu længer ialfald.

Pastor M

Aldrig, aldrig har jeg i mine lønligste tanker
engang glemt at D set Dem anderledes end som en
andens ægtefælle.

Fru A

Ja – tro det?

Pastor Manders

Helene.

Fru A

En går sig selv så let af minde. De sidder i de
kommissioner og jeg går her og strider med gen-
gangere både indeni og udenom

Pastor M

Ikke jeg. Jeg er den samme som jeg altid var.

Fru A

Ja, ja, ja – lad os ikke tale om gamle dage. Nu
sidder De til op over ørene i kommissioner og besty-

Faksimile

14.

relser; og jeg går her og kæmper med gengangere
både indvendig og udvendig.

Pastor M

De ydre må vi først tænke. Efter alt, hvad jeg
med forfærdelse har hørt af Dem idag, kan jeg ikke
for min samvittighed forsvare at lade en ung ube-
fæstet pige forblive i Deres hus en time længer.

Fru A

Synes De ikke det var bedst, om vi kunde få hende
forsørget? Jeg mener – sådan godt gift.

Pastor M

Utvilsomt. Jeg tror det vilde være i alle henseender
ønskeligt for hende. Regine er jo nu i den alder, da –;
ja, jeg forstår mig jo ikke på det, ˹men˺ men –

Fru A

Regine blev tidligt voksen.

Pastor M

Ja, gjorde hun ikke det? Det svæver mig for at
hun var ˹påfaldende˺ usædvanlig stærkt udviklet i legemlig
henseende da jeg forberedte hende til konfirma-
tion. – Men foreløbig må hun ialfald hjem; under
sin fars opsigt –; nej, men Engstrand er jo ikke –. At
han – at han således kunde fordølge sandheden for mig.

Fru A

Hvem kan det være. Kom ind.

Snedker Engstrand

(i døren.)

Jeg ber' så my' om forladelse, men –

Pastor M

Aha! Hm –

Fru A

Er det Dem, Engstrand?

Engstrand

– der var ingen af pigerne tilstede og så tog jeg

Faksimile

mig den dristige friheden at banke lige på.

Fru A

Nå ja ja. Kom ind. Vil De tale med mig om
noget?

E

Nej ellers så mange tak. Det var nok med pastoren
jeg gerne vilde tale et lidet ord.

Pastor M

(går op og ned.)

Hm. Ja så. De vil tale med mig? Vil De det.

E

Ja, jeg vilde så fælt gerne –

Pastor M

Nå; må jeg spørge, hvad det er for noget?

E

Jo, det var det, herr pastor, at nu har vi fåt opgør
dernede. Mangfoldig tak, frue! – Og nu er vi færdig
med altingen, og så synes jeg det vilde være så pent
og passeligt om vi, som har arbejdet så oprigtigt sam-
men al denne tiden, – jeg synes vi skulde slutte med
en liden andagt ikveld.

Pastor M

En andagt? Nede i asylet?

E

Ja, synes kanske ikke pastoren det er passeligt så –

Pastor M

Jo viss synes jeg det; men – hm –

E

Jeg har selv brugt at holde lidt andagt dernede
om kveldene –

Fru A

Har De?

E

Ja en gang imellem; slig en liden opbyggelse at

Faksimile

kalde for. Men jeg er jo en ringe gemen man, og har
ikke rigtig gaverne, Gud bedre det, – og så tænkte jeg
at siden herr pastor Manders just var herude så –

{M}Pastor M

Ja, ser De, snedker Engstrand, jeg må først gøre
Dem et spørsmål. Besidder De den rette stemning
for en sådan sammenkomst. Føler De Deres samvittig-
hed fri og let.

E

Å Gu' hjælpe os, det er nok ikke værd at snakke om
samvittigheden, herr pastor.

Pastor M

Jo, det er just den vi skal tale om. Hvad svarer De
så?

E

Ja samvittigheden – den kan være fæl, den, som-
metider.

Pastor M

Nå, det erkender De da ialfald. Men vil De så u-
forbeholdent sige mig, hvorledes hænger det sammen
med Regine?

Fru A

Manders!

Pastor M

˹

Lad De mig –

˺ (gør en beroligende bevægelse.)

˹

Engstrand

˺

Med Regine! Jøss', hvor ræd De gør mig da! (til
fru A) Det er da vel aldrig galt fat med Regine!

Pastor M

Det vil vi håbe –; hvo men jeg mener, hvorledes
hænger det sammen med Dem og Regine? De går
jo og gælder for hendes far og nå?

E

Ja herr pastoren ved jo dette med mig og salig Johanne

Pastor M

Ingen fordrejelser af sandheden længer. Deres afdøde

Faksimile

gik til bekendelse for fru Alving før hun kom af tje-
nesten.

Eng.

Nå så –! Gjorde hun det alligevel.

Pastor M

De er altså afsløret, Engstrand.

E

Og hun, som både svor og bandte på –

Pastor M

Bandte hun!

E

Nej, hun bare svor, men det så inderlig oprig-
tigt.

Pastor M

Og i alle disse år har De fordulgt sandheden for
mig. Fordulgt den for mig, som så ubetinget har
fæstet lid til Dem i et og alt.

E

Ja, desværre, jeg har nok det.

Pastor M

Har jeg fortjent dette af Dem, Engstrand? Har
jeg ikke stedse været redebon til at tjene Dem med
råd og dåd, så vidt det stod i min magt? Svar!
Har jeg ikke det?

E

Det havde nok ikke set godt ud for mig mangengang,
om jeg ikke havde havt pastor Manders.

Pastor M

Og så lønner De mig på en sådan måde. Får mig
til at indføre uefterretteligheder i ministerial-
bogen og forholder mig siden gennem alle disse år
de oplysninger, som De var både mig og sandheden
skyldig. Deres færd har været aldeles uforsvarlig,
Engstrand; og fra nu af er det ude mellem os.

E

(med et suk.)

Ja, det er vel det, kan jeg skønne.

Pastor M

Ja, for hvorledes vilde De vel kunne retfærdig-
gøre Dem? a

E

Måtte jeg få lov til at gøre herr pastoren et bitte
lidet spørsmål?

Pastor M

Nå ja, spørg.

E

Er det ikke ret og rigtigt af en mand, at han op-
rejser den faldende?

Pastor M

Jo, selvfølgelig.

E

Og er ikke en mand skyldig at holde sit oprigtige
ord?

Pastor M

Jo visselig er han det; men –

E

Den gangen, da Johanne var faldet i ulykke for
desformedelst denne Engelsmanden – eller kanske
˹han˺ var en Amerikaner, eller en Russer, som de
kalder det, ja, så kom hun ind til byen. Stakker,
hun havde kastet vrag på mig før en gang. ˹ Stakkar J. hun ˹ h sa var et verdensbarn, hun,˺ ˹og˺ så på det, som vakkert
var –˺ ˹ ˹Og˺ For jeg ˹stakkar˺ havde jo den skavanken
i b<...>es. Pastoren ved jo, jeg
havde dristet mig op på
en dansesal, hvor sjøfarendes
matroser færdedes og formaned dem
til et nyt levnet –˺

P. M.

Jeg ved det, Engstrand, de rå men-
nesker kasted Dem ned ad trapperne. Den
skavanken bærer De med ære

Men nu
betrode hun sig til mig under grædendes tårer og
tænders gnidsel. Jeg må sige Dem, herr pastoren
det gjorde mig så hjertelig ondt at høre på.

Pastor M

Nu? Og så?

E

Ja, så sa' jeg til hende: Amerikaneren han er
omflakkendes på verdens hav, han. Og du, Jo-

Faksimile

hanne, sa' jeg, du har begå{t}et ˹et˺ syndefald og er
en falden skabning. Men Jakob Engstrand, sa'
jeg, han står på to reelle ben, han; – ja, det
mente jeg nu slig som en lignelse, herr pastor.

Pastor M

Jeg forstår Dem så godt, Engstrand. Bliv De
bare ved.

E

Ja, så var det jeg oprejste hende og ægtevied
hende oprigtigt for at ingen skulde få vide hvor
vildfarendes hun havde været med udlændinger.

Pastor M

Alt dette var såre smukt handlet af Dem. Jeg
kan blot ikke billige at De kunde bekvemme Dem
til at modtage penge –

E

Penge? Jeg? Aldrig en skilling – styver!

Pastor M

(spørgende til fru A)

Nå {s}Men –?

E

Nå så, – jeg, det er sandt rigtigt ˹ligevel˺; nu sanser
jeg det. Johanne havde nok nogle skillinger.
Men så sa' jeg, nej, Johanne, sa' jeg, mammon,
det er syndens sold, det; det usle guldet – eller
papirsedler, hvad det var for noget, – men Am
det slænger vi i Amerikaneren igen. Men han
var borte over det vilde hav, herr pastor.

Pastor {P}M

Var han det, min gode Engstrand.

E

Ja vel. Og så blev jeg og Johanne enige om at de
pengene skulde gå til at opdrage barnet for;
og så blev det da også; og jeg kan gøre regnskab
og rigtighed for hver evig eneste skilling –

Pastor M

Men dette forandrer jo sagen meget betydeligt.

E

Slig hænger det sammen, herr pastor. Og jeg tør nok
sige jeg har været en far for Regine, så langt mine
kræfter rak da, – for jeg er en skrøbelig mand, des-
værre.

Pastor M

Nå nå, min kære Engstrand –

E

Å jo, jeg tør nok sige at jeg har opdraget barnet
og levet kærligt med salig Johanne og øvet hustug-
ten, som skrevet står. Men aldrig kunde det da
falde mig ind at gå op til pastor Manders og
gøre mig til af at jeg havde øvet en god gerning
engang i verden, jeg også. Nej, når sligt hændes
Jakob Engstrand, så tier han stille med det.
Desværre, det går ikke så ofte på. Og når jeg kom-
mer til pastor Manders, så har jeg det at snakke
om, som galt og skrøbeligt er. For jeg siger det,
som jeg sagde nylig, samvittigheden kan være
fæl imellemstunder en gang iblandt.

Pastor M

Ræk mig Deres hånd, Jakob Engstrand –

E

Å Jøss, herr pastor –

Pastor M

Ingen omsvøb. (trykker hans hånd) Se så!

E

Og hvis jeg så pent og vakkert turde be' pastoren
om forladelse –

Pastor M

De? Nej tvertimod; det er mig, som skal bede
Dem om forladelse –

E

Å men nej kors da!

Pastor M

Jo, jo, jo! Og det gør jeg af hele mit hjerte. Tilgiv
mig, at jeg så ukærligt kunde miskende Dem!
Og gid jeg så sandt kunde vise Dem et eller andet
tegn på min velvilje.

E

Vilde herr pastoren det?

Pastor M

Med den allerstørste fornøjelse –

E

Ja for så var der rigtignok lejlighed nu. Med de
fattige pengene, jeg har tjent herude, tænker jeg på at
grundlægge et slags sjømandsasyl inde i byen.

Fru A

Vil De?

E

Ja, det som et slags asyl at kalde
for. Fristelserne er så mange
for den unge sjømanden, som
vandrer på p<...> egen hånd.
Men i dette her huset
hos mig skulde han få være
som under en fars opsigt.

Pastor M

Hvad siger De til det, fru Alving.

E

Det er jo ikke stort, jeg har at fare med, Gud bedre
det – men hvis jeg bare kunde få en godgørendes
håndsrækning så –

Pastor M

Ja ja, lad os tale sammen om det. Dette her
interesserer mig i højeste grad. Gå De nu foran
og gør alting istand, så skal vi ha' en opbygge-
lig stund sammen. Nu tror jeg nok, ˹De˺ jeg har
den rette stemning.

E

Jeg synes ligesom det, ja. Og så farvel, frue,
og tag vel ˹rigtig godt˺ vare på Regine for mig. (visker en
tåre af øjet) Salig Johannes barn – hm, det er
underligt med det – men det er lige rakt som
om hun var vokset fast til hjerterødderne
mine. Ja-mænd er det så, ja.

Pastor M

Nå, hvad siger De så om den mand, fru Al-
ving? Det var en ganske anden forklaring, vi der
fik.

Fru A

Ja det var det rigtignok.

Pastor M

Der ser De, hvor overmåde varsom man må være
med at fordømme et medmenneske. Men det er da
også en inderlig glæde at opdage oplyses om at man
har taget fejl. Eller hvad siger De?

Fru A

Jeg siger, De er og blir et stort barn, Manders.

{Fru}Pastor M

Jeg?

Fru A

(lægger begge hænder på hans skuldre.)

Og jeg siger, jeg kunde ha' lyst til at slå begge
armene om halsen på Dem.

Pastor M

(trækker sig hurtigt bort.)

Nej, nej, Gud velsigne Dem –; deslige lyster –

Fru A

(med et smil)

Å, De skal ikke være ræd for mig.

Pastor M

De har stund

(ved bordet):

De har stundom en så overdreven måde at ud-
trykke Dem på. Nu vil jeg først samle doku-
menterne sammen og lægge D dem i min taske
(gør som han siger.) Se så. Og nu farvel sålænge.
Hav øjnene med Dem når Osvald kommer til-
bage. Jeg ser siden op til Dem.

Fru A

(drager et suk, rydder lidt op i stuen og vil gå
ind i spiseværelset, men standser med et ud-
råb i døren:)

Osvald, sidder du endnu ved bordet!

Osvald

(i spisestuen.)

Jeg røger bare min cigar ud.

Fru A

Jeg trode, du var gået lidt opover vejen.

Osv.

I sligt vejr?

Oosv.

(derinde.)

Var det ikke pastor Manders som gik nu ny-
ligt?

Fru A

Jo, han gik ned på asylet.

Osv:

Hm.

Fru A

(med et bekymret øjekast.)

Du Kære Osvald, du skulde vogte dig for den
likør. Den er stærk.

Osv.

Den er god imod fugtigheden.

Fru A

Vil du ikke heller komme ind til mig.

Osv.

Jeg må jo ikke røge derinde.

Fru A

Faksimile

Cigar ved du jo godt du må røge.

Osv:

Ja ja, så kommer jeg da.. Bare en bitte liden
dråbe til. – Se så.

Fru A

Du skulde ikke bli siddende så længe ved bor-
det, Osvald.

Osv.

Men jeg synes, det er så hyggeligt, mor. Tænk,
for mig, som er kommen hjem, at sidde ved
mors eget bord, i mors stue, og spise mors dej-
lige mad.

Fru A

Min kære, kære gut!

Osv.

(hæftigere.)

Og hvad skal jeg ellers ta' mig til her? Jeg kan
ikke bestille noget –

Fru A

Ja, kan du ikke det?

Osv.

I sligt gråvejr? Uden at der falder et solblink
hele dagen? (går henover gulvet.) Å, det, ikke
at kunne arbejde –

Fru A

Det var nok ikke rigtig vel betænkt af dig, at
du kom hjem.

Osv.

Jo, mor; det måtte så være.

Fru A

Ja, for jeg vilde da ti gange heller undvære
den lykke, at ha' dig hos mig, end at du skulde –

Osv:

Men sig mig nu, mor, – er det da virkelig så

Faksimile

stor en lykke for dig at ha' mig hjemme?

Fru A

Om det er en lykke for mig!

Osv.

Je

(hæftigere.)

Jeg synes, det måtte næsten være det samme
for dig enten jeg var til eller ikke.

Fru A

Og det har du hjerte til at sige til din mor,
Osvald.

Osv.

Ja, men du har da så godt kunnet leve mig
foruden før.

Fru A

Ja, jeg har levet dig foruden; – det er sandt.

Osv

(standser ved hende.)

Mor, må jeg få lov at sidde i sofaen hos dig?

Fru A

(gør plads for ham.)

Ja, kom du, min kære gut.

Osv

(sætter sig.)

Nu må jeg sige dig noget, mor.

Fru A

(spændt)

Nu vel!

Osv.

(stirrer frem for sig.)

For jeg kan ikke gå og bære på det længer.

Fru A

På hvad for noget? Hvad er det?

Osv:

(som før)

Faksimile

17.

Jeg har ikke kunnet komme mig for at skri-
ve til dig om det; og siden jeg kom hjem –

Fru A

Osvald, hvad er dette for noget!

Osvald

Både igår og idag har jeg prøvet at skyde tan-
kerne fra mig – slå mig løs. Men det går ikke.

Fru A

(rejser sig.)

Nu skal du tale, Osvald!

Osv

(drager hende ned på sofaen igen.)

Bliv siddende; så vil jeg prøve på at sige
dig det. – Jeg har klaget så over træthed efter
rejsen –

Fru A

Nu ja! Hvad så?

Osv.

Men det er ikke det, som fejler mig; ikke nogen
almindelig træthed –

Fru A

(vil rejse sig.)

Du er da ikke syg, Osvald!

Osv.

(drager hende atter ned.)

Bliv siddende, mor. Tag det bare roligt. Jeg
er ikke rigtig syg heller; ˹ikke˺ sådan, hvad man
almindelig kalder syg. (slår hænderne sammen
over hodet) Mor, jeg er åndelig nedbrudt, ødelagt,
– j{ <...> }eg kan aldrig komme til at arbejde mere.

(han kaster sig med hænderne for ansigtet ned
i hendes skød og brister i hulkende gråd.)

Fru A

Osvald! Se på mig! Nej, nej, dette er ikke
sandt!

Osv.

(ser op.)

Aldrig kunne arbejde mere! Aldrig – aldrig! Være
som levende død! Mor, kan du fatte noget så
forfærdeligt?

Fru A

Min ulykkelige gut! Hvorledes er dette forfærde-
lige kommet over dig?

Osv.

(sætter sig atter oprejst.)

Ja, det er just det, jeg umuligt kan fatte og begri-
be. Jeg har aldrig ført noget stormende liv. Det skal
du ikke tro om mig, mor! Det har jeg aldrig g{o}jort.

Fru A

Det tror jeg heller ikke, Osvald.

Osv:

Og så kommer dette over mig alligevel! Denne
forfærdelige ulykke!

Fru A

Å men det vil rette sig, min kære velsignede
gut. Det er ikke andet end overanstrængelse. Du
kan tro mig på det.

Osv.

Det trode jeg også i førstningen; men det er
ikke så.

Fru A

Fortæl mig fra ende til anden.

Osv.

Det vil jeg også.

Fru A

Hvad tid mærked du det først?

Osv.

Det var straks efter jeg havde været hjemme
sidst og var kommen ned til Paris igen.

Faksimile

Jeg begyndte at føle de voldsomste smerter i ho-
det – mest her i baghodet, syntes jeg; Det var som
om en trang jernring blev spændt om nakken og
opover.

Fru A

Og så?

Osv.

I førstningen trode det ikke var andet, end den
sædvanlige hodepine, som jeg så tidt havde lidt
af da jeg var i opvæksten.

Fru A

Ja, ja –

Osv.

Men det var ikke så; det mærked jeg snart.
Jeg kunde ikke arbejde længer; jeg vilde begynde
nyt billede; men al min kraft var som lamet;
jeg kunde ikke samle mig til faste forestillinger;
det svimled for mig, – løb rundt. Så gik jeg til læ-
gen, – og af ham fik jeg vide besked.

Fru A

Hvorledes, mener du?

Osv.

Det var en af de første læger dernede. Jeg måtte
da fortælle ham, hvorledes jeg følte det, og så be-
gyndte han at gøre mig en hel del spørsmål,
som jeg syntes sletikke kom sagen ved, tilsidst
sa' han: der har lige fra fødselen af været noget
ormstukket ved Dem; – han brugte netop udtryk-
ket vermoulu.

Fru A

(spændt.)

Hvad mente han med det?

Osv:

Jeg forstod det heller ikke, og bad ham om en
nærmere forklaring. Å Og så ˹sa'˺ svared den gamle

Faksimile

cyniker – (knytter hånden) Å –!

Fru A

Hvad sa' han?

Osv.

Han sa', fædrenes synder hjemsøges på børnene.

Fru A

(rejser sig langsomt op)

Fædrenes synder –!

Osv.

Jeg havde nær slåt ham i ansigtet –

Fru A

(går henover gulvet.)

Fædrenes synder –

Osv.

(smiler tungt.)

Ja, hvad synes du? Naturligvis forsikred jeg ham
at der aldeles ikke kunde være tale om sligt noget.
Men tror du han gav sig for det? Nej, han blev ved
sit, og det det var først da jeg havde taget frem
dine breve og oversat for ham alle de stykker, som
handled om far –

Fru A

Og da –?

Osv.

Ja da måtte han selvfølgelig indrømme at han
var på vildspor, og så fik jeg vide sandheden.
{S}Den ubegribelige sandhed! Selvforskyldt. Der
var ingen anden forklaring mulig, sa' han.
Det er det forfærdelige. Uhelbredelig ødelagt for
hele livet – for min egen ubesindigheds skyld.
Alt, hvad jeg vilde udrettet i verden – ikke at turde
tænke på det engang, – ikke at kunne tænke
på det. – Å, samvittighedskvaler er dog det
forfærdeligste af alt.

(han kaster sig på ansigtet ned i sofaen.)

Fru A

Faksimile

18.

(vrider hænderne og går taus ˹frem˺ op og ˹tilbage˺ ned .)

Osv

(efter en stund, ser op og blir halvt liggende på
albuen.)

Havde det endda været , s<...> noget nedarvet, – noget,
som en ikke selv kunde gøre for. Men dette her!
På en så skammelig måde d at ha' sløset bort sin
egen lykke, sin egen sundhed, alting i verden, –
sit eget liv –!

Fru A

Nej, nej, min kære velsignede gut; det står
ikke så fortvilet til med dig, som du tror.

Osv.

Å, du ved ikke –. (han rejser sig og går hen til
hende.) Og så det, mor, at jeg skal volde dig al den
sorg! Mangen gang har jeg næsten ønsket og håbet,
at du igrunden ikke brød dig så stort om mig –

Fru A

Jeg, Osvald, min eneste gut –!

Osv.

(griber begge hendes hænder og kysser dem.)

Ja, ja, jeg ser det nok. Nu, da jeg er kommet hjem,
ser jeg det jo. Og det er noget af det tungeste for
mig. – Men nu vil vi ikke tale mere om det. Jeg
tåler ikke at tænke længe på det af gangen.
– Skaf mig noget at drikke, {M}mor!

(han går opover gulvet.)

Fru A

Drikke! Hvad vil du drikke, Osvald?

Osv.

Å, hvadsomhelst. Du har jo noget kold punch
i hust.

Fru A

Ja, men min kære Osvald!

Osv:

Ja, Sæt dig ikke imod det, mor. Jeg må ha' no-
get at skylle alle disse nagende tankerne ned med.
Og. (går op i blomsterværelset) Og så – så mørkt,
som her er.

Fru A

(ringer på en klokkestreng tilhøjre.)

Osv:

Og dette uophørlige regnvejr. Uge efter uge kan
det jo vare ved; hele måneder. Aldrig få se et
solglimt. De gange jeg har været hjemme mindes
jeg aldrig jeg har set solen skinne.

Fru A

Osvald, du tænker på at rejse fra mig!

Osv.

Hm –. (drager vejret tungt.) Jeg tænker ikke
på nogenting.

Regine

(fra spisestuen.)

Ringte fruen?

Fru A

Ja; lad os få lampen ind.

Regine

.

Straks, frue. Den er alt tændt.

(går ud.)

Fru A

O

(går hen til Osvald.)

Osvald, vær ikke forbeholden imod mig.

Osv.

Det er jeg jo ikke, mor; jeg synes jeg har sagt dig
så meget.

Regine Regine

(bringer lampen og sætter den på bordet.)

Fru A

Hør, Regine, du kunde hente os op en halv

Faksimile

flaske champagne.

Regine

.

Vel, frue.

(går ud igen.)

Osv

(tar fru Alving om hodet.)

Det er som det skal være. Jeg vidste nok, du vilde
ikke la' din gut tørste.

Fru A

Du min stakkers kære Osvald; hvorledes skulde
jeg kunne nægte dig noget nu?

Osv:

Er det sandt, mor? Mener du det?

Fru A

Hvorledes? Hvilket?

Osv.

At du ikke vilde kunne nægte mig nogen
ting?

Fru A

Men kære Osvald –

Osv.

Hys, hys.

Regine

(bringer en brikke med en halv flaske champagne
og to glas, som hun sætter på bordet.)

Skal jeg åbne –?

Osv:

Nej tak, det skal jeg selv.

Fru A

Osvald, hvad var det, du mente – jeg ikke måtte
nægte dig –?

Osv.

(beskæftiget med at åbne flasken.)

Først et glas – eller to.

Fru A

(holder hånden over det.)

Tak, – ikke for mig.

Osv:

Nå, så for mig da!

(han tømmer glasset, fylder det pånyt og tømmer
det atter,) derpå sætter han sig ved bordet.)

Fru A

Nu, Osvald –?

Osv.

(uden at se på hende.)

Hør, mor; jeg syntes du og pastor Manders
var så underlig – stilfærdige ved middagsbordet.

Fru A

La' du mærke til det?

Osv:

Ja. Hm –. (efter en kort taushed) Sig mig, –
hvad synes du om Regine?

Fru A

Hvad jeg synes?

Osv:

Ja, er hun ikke prægtig?

Fru A

Kære Osvald, du kender hende ikke så nøje som
jeg –.

Osv.

Nå?

Fru A

Regine fik desværre gå for længe hjemme.
Jeg skulde taget hende til mig tidligere.

Osv.

Ja, men er hun ikke prægtig at se på, <...> mor?

Fru A

Faksimile

19.

Regine har mange og store fejl –

Osv.

Å ja, hvad gør det?

(han drikker igen.)

Fru A

Men jeg holder af hende alligevel; og jeg har an-
svaret for hende; jeg vilde ikke for alt i verden
at hun skulde komme noget til.

Osv:

(springer op)

Mor, Regine er min eneste redning!

Fru A

(rejser sig.)

Hvad mener du med det?

Osv

Jeg kan ikke gå her og bære al denne sjælekval
alene.

Fru A

Har du ikke din mor til at bære den med dig?

Osv.

Jo, det tænkte jeg; og derfor kom jeg også hjem
til mig dig. Men det går ikke på den måden.
Jeg ser det; det går ikke. Jeg holder ikke mit liv
ud her!

Fru A

Osvald!

Osv.

Jeg må leve anderledes, mor. Derfor må jeg bort
ifra dig. Jeg vil ikke du skal se på det.

Fru A

Min ulykkelige gut! Å men Osvald, så syg
som du er –

Osv.

Ja, var det bare sygdommen, så blev jeg nok hos
dig mor. For du er min bedste ven i verden.

Fru A

Ja, ikke sandt, Osvald, er jeg ikke det!

Osv

Men det er alle kvalerne, naget, – og så den
store dødelige angst. Å – denne forfærdelige
angst!

Fru A

Angst? Hvilken angst? Hvad mener du?

Osv.

Å du må ikke spørge mig om mere. Jeg
ved det ikke. Jeg kan ikke beskrive det for
dig.

Fru A

(går over mod højre og trækker i klokkestrængen)

Osv.

Hvad vil du?

Fru A

Jeg vil min gut skal være glad, vil jeg. Han
skal ikke gruble. (til Regine, som kommer
i døren.) Mere champagne. En hel fla-
ske.

Osv.

Mor!

Fru A

Tror du ikke vi forstår at leve her på gården
også?

Osv.

Er hun ikke prægtig at se på? En slig bygget
Slig, som hun er bygget! Og så kærnesund.

Fru A

(sætter sig ved bordet.)

Sæt dig, Osvald, og lad os tale roligt sammen.

Osv

(sætter sig.)

Du ved nok ikke, mor, at jeg har en uret at
gøre god igen mod Regine.

Fru A

Du!

Osv.

En liden ubetænksomhed. Meget uskyldigt for-
resten. Da jeg sidst var hjemme –

Fru A

Ja?

Osv.

– så spurte hun mig så ofte om Paris og jeg
fortalte hende da et og andet dernedefra. Så
husker jeg, at jeg en dag kom til at sige: skulde
De ikke selv ha' lyst til at komme derned?

Fru A

Nu?

Osv

Jeg så at hun blev ganske blussende rød og
så sa' hun: jo, det havde jeg rigtignok lyst til.
Ja ja, svarte jeg, det kan der nok bli råd for –
eller noget sligt.

Fru A

Nu ja?

Osv.

Os Jeg havde naturligvis glemt det hele; men
da jeg iforgårs kom til at spørge hende om hun
var glad over at jeg skulde bli' så længe hjemme –

Fru A

Ja?

Osv.

Da så hun så besynderligt på mig og så spurgte
hun: men hvad blir der så af min rejse til
Paris.

Fru A

Hendes rejse!

Osv.

Og så fik jeg ud af hende at hun havde taget
sagen alvorligt, at hun havde gået her og tænkt
på mig hele tiden, og at hun havde lagt sig
efter at lære fransk –

Fru A

Derfor altså –.

Osv.

Mor, da jeg så den prægtige, smukke, kærne-
friske pige stå der for mig – ja, for hun har
udviklet sig umådeligt i disse to år, – at hun stod
der ligesom med åbne arme færdig til at
ta' imod mig.

Fru A

Osvald!

Osv.

Da gik det op for mig at i hende var der red-
ning, for jeg så der var livsglæde i hende.

Fru A

(studsende.)

Livsglæde –?

Regine

(fra spisestuen med en champagneflaske.)

Jeg er undskylde at jeg blev så længe; men jeg
måtte i kælderen –

(sætter flasken på bordet.)

Osv.

Og hent så et glas til.

Reg.

(ser forundret på ham.)

Der står fruens glas, herr Alving.

Osv.

Faksimile

20.

Ja, men hent et til dig selv, Regine.

Regine

(farer sammen og kaster et lynsnart sky side-
blik til fru Alving.)

Osv.

Nå?

Regine

(sagte og nølende)

Er det med fruens vilje –?

Fru A

Hent glasset, Regine.

Osv:

(ser efter hende.)

Har du lagt mærke til, hvorledes hun går? Så
fast og vuggende – frejdigt –

Fru A

Dette sker ikke, Osvald!

Osv.

Den sag er afgjort. Det ser du jo. Det nytter ikke
at tale imod.

Regine

(kommer ind med et tomt glas, som hun beholder
i hånden.)

Osv.

Sæt dig, Regine.

Reg

(ser på fru Alving.)

Sæt dig ned.

Reg

(sætter sig på en stol ved spisestuedøren og be-
holder fremdeles det tomme glas i hånden.)

Fru A

Osvald, – hvad var det du sa' om livsglæden?

Osv:

Ja, livsglæden, mor, – det er noget, som de ikke
kender til herhjemme.

Fru A

Jeg tror det næsten.

Osv.

Den – og så arbejdsglæden. Ja, det er nu igrun-
den den samme ting. Men den kender de heller
ikke noget til her.

Fru A

Det har du også ret i.

Osv.

Her går de og lærer os at arbejdet er en straf
for vore synder og at livet er en jammerlig ting,
som vi er bedst tjent med at komme ud af jo
før jo heller.

Fru A

En jammerdal, ja. Og det gør de det også til.

Osv.

Men alt det kender de ikke noget til derude.
Derude kan det kendes som noget så jublende
lyksaligt, bare det, at være til i verden. Mor,
har du lagt mærke til, at alt det, jeg har malet,
har drejet sig om livsglæden? Der er lys og sol-
skin og søndagsluft. Derfor er jeg ræd for at bli'
her hjemme hos dig, mor. Alt det, som er oppe
i mig, vilde arte ud i styghed her.

Fru A

,
(som spændt har lyttet, springer op og siger, med
store tankefulde øjne:)

Nu ser jeg det!

Osv.

Hvad ser du?

Fru A

Nu ser jeg det; og nu kan jeg tale!

Osv

(går hen til hende.)

Mor, jeg forstår dig ikke.

Fru A

Nu kan jeg tale. Nu skal du vide alt. Og så
kan du vælge. Osvald! Regine!

Osv.

Vær stille. Pastoren –

Pastor Mander

(kommer gennem den anden dør tilhøjre.)

Se så, nu har vi havt en hjertens hyggelig stund
dernede.

Osv.

Vi også.

Pastor M

Engstrand må hjælpes med dette sømands-
hjem. Regine må flytte til ham og –

R

Nej tak, herr pastor.

Pastor M

(lægger nu først mærke til hende)

Hvad –? Her, – og med et glas i hånden!

R

(sætter hurtigt glasset fra sig.)

Pardon –!

Osv.

Regine flytter med mig, herr pastor.

Pastor M

Men du forbarmende –!

R

Jeg kan ikke gøre for det, herr pastor.

Fru A

Det sker ikke; for nu kan jeg tale.

Pastor M

Og det vil De! Nej, nej, nej!

Fru A

Nu kan jeg det. Og der skal ingen idealer falde.

Osv.

Mor, hvad er det du skjuler for mig!

R

(lyttende)

Frue! Hør! Der er nogen, som skriger udenfor.

(går op i blomsterværelset.)

Osv

(mod vinduet tilvenstre)

Hvad er der påfærde? Hvor kommer den lys-
ningen fra?

R

(råber.)

Det brænder i asylet.

Fru A

(mod vinduet.)

Brænder!

Pastor M

Brænder? Umuligt. Jeg var jo nyligt dernede.

Osv

Hvor er min hat? Nå, det kan være det samme.
Fars asyl –!

(han løber ned gennem haven.)

Fru A

Mit tørklæde, Regine! Det brænder i lys lue.

Pastor M

Forfærdeligt! Fru Alving, det er straffen over dette
syndens hus.

Fru A

Ja, ja visst. er det så. Kom, Regine!

(hun og Regine skynder sig ud tilhøjre.)

Pastor M

(slår hænderne sammen.)

Og så ikke assureret!

(ud samme vej.)

Fru A

Brændt altsammen. Lige til grunden.

Regine

.

Det brænder endnu i kælderne.

Fru A

At ikke Osvald kommer op. Der er jo ingen-
ting at redde.

Reg

Skal jeg kanske gå ned til ham med hatten?

Fru A

Har han ikke sin hat engang?

Reg

(peger ud i forstuen.)

Nej, der hænger den.

Fru A

Så lad den hænge. Nu må han dog komme
op. Jeg vil selv se efter.

(hun går ud gennem havedøren.)

Pastor Manders

(kommer fra forstuen.)

Er ikke fru Alving her?

Reg

Nu gik hun netop ned i haven.

Pastor M

Dette er den forskrækkeligste nat, jeg har op-
levet.

Reg

Ja, er det ikke en gruelig ulykke, herr pastor?

Pastor M

Å tal ikke om det! Jeg tør knapt tænke på
det engang.

Reg

Men hvorledes kan det være gåt til –?

Pastor M

Spørg mig ikke, jomfru Engstrand! Hvorledes
kan jeg vide det? Vil De også –? Er det ikke
nok at Deres far –?

Reg

Hvad han?

Pastor M

Å, han har næsten gjort mig fortumlet i hodet–

Engstrand

(kommer gennem forstuen.)

Herr pastor –

Pastor M

(vender sig forskrækket.)

Er De efter mig her også!

Eng

Ja, jeg må Gud døde mig –! Å Jøss da! Men
dette her er så farligt, herr pastor!

Pastor M

(går frem og tilbage)

Desværre, desvære?

Reg

Hvad er det for noget?

Engst

Faksimile

Å det kom af denne her andagten, ser du.
(sagte.) Nu har vi 'en, barnet mig. (højt.)
Og så at jeg skal være skyld i at pastor Man-
ders blev skyld i sligt noget.

Pastor M

Men jeg forsikkrer Dem, Engstrand –

Engst

Men der var jo ingen andre end pastoren, som
rørte ved lysene dernede.

Pastor M

Ja, det påstår De. Men jeg kan tilforladelig
ikke erindre at jeg havde et lys i min hånd.

Engst

Og jeg, som så så grangiveligt at pastoren
tog lyset og snød det med fingrene og slængte
tannen lige bort i høvelflisene.

Pastor M

Ja, {d}Dette er det mig umuligt at begribe. Det
er desuden ikke min vane at pudse lys med
fingrene.

Engst

Ja, det så fælt uvorrent ud, gjorde det. Men
kan det da bli' så rent farligt, herr pastor?

Pastor M

(går frem og tilbage.)

Å spørg mig ikke.

Engst

(går med ham.)

Og så har jo ikke pastoren assurert det heller?

Pastor M

(fremdeles gående)

Nej, nej, nej; det hører De jo.

Engst

(følger med)

Ikke assurert. Og så gå bent bort og stikke

Faksimile

varme på det altsammen! Jøss', Jøss', for en
ulykke!

Pastor M

(tørrer sveden af panden.)

Ja, det må De nok sige, Engstrand.

Engst

Og så at sligt skulde hænde sig med en vel-
gørendes anstalt, som skulde været til nytte
for både by og bygd, som de siger. Bladene
vil nok ikke fare fint med pastoren.

Pastor M

Nej, det er just det jeg går og tænker på. Det
er næsten det værste af det altsammen. Alle
disse hadefulde angreb og beskyldninger –! Å,
det er forfærdeligt at tænke sig til! (ser fru
Alving komme.) Ah, er De der, frue?

Fru Alving

(fra havedøren.)

Han er ikke at formå til at gå fra slukningen.

Pastor M

Ah, er De der, frue.

Fru A

Så slap De dog at holde Deres festtale, pastor
Manders.

Pastor M

Å jeg skulde så gladeligen –

Fru A

(dæmpet.)

Det var bedst, at det gik, som det gik. Dette
asyl var ikke blevet til nogen velsignelse.

Pastor M

Tror De ikke?

Fru A

Tror De det?

Pastor M

Faksimile

22.

Men det var dog en overmåde stor ulykke
alligevel.

Fru A

Vi vil tale kort og godt om det som en for-
retningssag. – Venter De på pastoren, Engstrand?

Engst

(ved forstuedøren.)

Ja, jeg gør nok det.

Fru A

Så sæt Dem ned så længe.

Engst

Tak, jeg står så godt.

Fru A

De rejser nu formodentlig med dampskibet?

Pastor M

Ja. Det går om en times tid.

Fru A

Vær da så god at ta' alle papirerne med Dem
igen. Jeg vil ikke høre et ord mere om denne
sag; jeg har fåt andre ting at tænke på –

Pastor M

Fru Alving –

Fru A

Siden skal jeg sende Dem fuldmagt til at
ordne alting som De selv vil.

Pastor M

Det skal jeg så inderlig gerne påtage mig. Lega-
tets oprindelige bestemmelse må jo nu forandres.

Fru A

Det forstår sig.

Pastor M

Ja, så tænker jeg, jeg ordner det så, at g ejendom-
men Solvik tilfalder landsognet; den kan altid
gøres nyttig til et eller andet. Og pengene i spa-
rebanken anvender jeg til et eller andet øjemed,

Faksimile

som kunde være til gavn for byen.

Fru A

Som De vil.

Engst

Tænk på mit sjømandshjem, herr pastor.

Pastor M

Ja, tilforladelig, De siger noget. Nå, det må
nøje overlægges.

Engst

Nej fan' ikke overlægge –. Å Jøss da –

Pastor M

Og jeg ved jo desværre ikke, hvor længe jeg får med
de sager at bestille. Om ikke den offentlige mening
tvinger mig –. Det beror jo altsammen på udfaldet
af brandforhørerne.

Fru A

Hvad?

Pastor M

Og det lar sig aldeles ikke på forhånd beregne.

Engst

(nærmere.)

Å jo såmæn gør det så. For her står Jakob Eng-
strand og jeg.

Pastor M

Ja ja, men –?

Engst

Og Jakob Engstrand er ikke den mand, som
svigter sin sjælesørger i nødens stund, som de kal-
der det.

Pastor M

Nej, nej, dette kan jeg tilforladelig ikke tillade.

Engst

Å det blir nu så alligevel, herr pastor. Jeg ved
en, som har taget skylden på sig for andre engang
før, jeg.

Pastor M

Jakob! (trykker hans hånd) De er en sjelden
personlighed. Nå De skal også bli' forhjulpen
til Deres sømands-asyl; det kan De lide på.

Engst

(vil takke men kan ikke for rørelse.)

Pastor M

(hænger rejsetasken om skuldren.)

Engst

(ved spisestuedøren, sagte til Regine.)

Følg med mig, tøs! Du skal få leve som guld
i et æg.

Regine

(kaster på nakken.)

Merci!

(hun går ud i forstuen og henter pastorens
rejsetøj.)

Pastor M

Lev vel, fru Alving, og gid ordenens og lovlig-
hedens ånd må vende tilbage til denne bo-
lig.

Fru A

Farvel, Manders!

Engst

(idet han og Regine hjælper pastoren ydertøjet på)

Farvel med d da, barnet mit. Og skulde der kom-
me noget på med dig, så ved du hvor Jakob Eng-
strand er at finde. (sagte) Lille Havnegaden,
hm –! (til fru Alving og Osvald) Og huset for de
vejfarendes sjømænderne, det skal kaldes «Kam-
merherre Alvings hjem», det. Og får jeg styre
det huset※ som jeg vil, så tør jeg love at det skal
bli' salig kammerherren værdigt – so
˹ ※ efter mine funderinger˺

Pastor M

(i døren)

Hm; hm. Kom så, Engstrand. Farvel;
farvel.

(han og Engstrand går ud gennem forstuen)

Osv:

(går henimod bordet.)

Hvad var det for et asyl, han talte om?

Fru A

Det er en anstalt, som han og pastor Manders
vil oprette.

Osv:

Det vil brænde op, ligesom alt dette her.

Fru A

Hvor falder du på det?

Osv:

Alting vil brænde. Der blir ingenting tilbage,
som minder om far. Jeg går også og brænder op.

Regine

(ser studsende på ham.)

Fru A

Osvald! Du skulde ikke blevet så længe dernede,
min stakkers gut.

Osv.

(sætter sig ved bordet.)

Jeg tror næsten, du har ret i det.

Fru A

Lad mig tørre dit ansigt, Osvald; du er gan-
ske våd.

(hun tørrer ham med sit lommetørklæde)

Osv.

(ser ligegyldig frem for sig)

Tak, mor.

Fru A

Er du ikke træt, Osvald? Vil du kanske sove?

Osv

(hæftigt.)

Nej, nej, ikke sove! Jeg sover aldrig. (tungt) Det
kommer tidsnok.

Fru A

Ja, du er rigtignok syg, min velsignede Osvald.

Rg

Er herr Alving syg.

Osv.

Og så luk alle dørene. Denne dødelige angst –

Fru A

Luk, Regine.

Fru A

(rykker en stol hen til Osvalds og sætter sig hos ham)

Se så, nu vil jeg sidde hos dig –

Osv.

Ja, gør det. Og Regine skal også bli' inde.
Regine skal altid være om mig. Hun skal
gi' mig håndsrækningen.

Fru A

Håndsrækningen?

<...> Osv

Ja, – når det behøves.

Fru A

Osvald, har du da ikke din mor til at gi' dig
en håndsrækning?

Osv.

Du? (smiler.) Nej, mor, den håndsrækning
gir du mig ikke. (ler) Du! (hæftigt) Hvorfor
vil du ikke sige du til mig, Regine? Hvorfor
kalder du mig ikke Osvald?

Regine

(sagte.)

Jeg tror ikke fruen vilde like det.

Fru A

Faksimile

Om lidt skal du få lov til det, Regine! og
sæt dig her hos os, du også.

R

(sætter sig nølende på den anden side af bordet.)

Fru A

Og nu, du min stakkers forpinte gut, nu skal
jeg ta' byrderne af dit sind –

Osv

Du, mor?

Fru A

Alt det, du kalder for nag og anger og bebrej-
delser –

Osv.

Og det tror du, du kan?

Fru A

Ja, nu kan jeg det, Osvald. Du kom før til at ta-
le om livsglæden; og da gik der ligesom et nyt
lys op for mig over alle tingene i hele mit liv.

Osv.

Dette forstår jeg ikke noget af.

Fru A

Du skulde ha' kendt din far da han var gan-
ske ung løjtnant. I ham var livsglæden oppe
du!

Osv

Ja, det ved jeg.

Fru A

Det var som et søndagsvejr bare at se på ham.
Og så den ustyrtelige kraft og livsfylde, som var i
ham.

Osv.

Og så –?

Fru A

Og så måtte sligt et livsglædens barn, – for han var
som et barn dengang, – han måtte gå her hjemme

Faksimile

i en halvstor by, som ingen glæder havde at byde
på, men bare fornøjelser. Måtte gå her uden at
ha' noget livsformål; – han havde bare et embede.
Ikke øjne noget arbejde, han kunde kaste sig
over. Han havde bare forretninger. Ikke eje en
eneste kammerat, som var mægtig at føle hvad
livsglæde er for noget; bare dagdrivere og svire-
brødre –

Osv.

Mor –

Fru A

Så kom det, som det måtte komme.

Osv.

Og Og hvorledes måtte det komme?

Fru A

Du sagde selv før iaftes, hvorledes det vilde gå
med dig om du blev hjemme.

Osv.

Vil du dermed sige at far –?

Fru A

Din stakkers far fandt aldrig noget afløb for al
den overmægtige livsglæde, som var i ham.
Jeg bragte heller ikke søndagsvejr ind i hans hjem.

Osv.

Ikke du heller!

Fru A

De havde lært mig noget om pligter og sligt, som
jeg har gåt her og troet på så længe. Alting så
munded det ud i pligterne, – i mine pligter og
i hans pligter og –. Jeg er ræd jeg har gjort hjem-
met uudholdeligt for din stakkers far, Osvald.

Osv

Hvorfor har du aldrig skrevet mig noget til om
dette?

Fru A

Faksimile

Jeg har aldrig før set det slig at jeg kunde røre
ved det til dig, som var hans søn.

Osv.

Og hvorledes så du det da?

Fru A

Jeg så bare den ene tingen at din far var
en nedbrudt mand før du blev født.

Osv

(dæmpet.)

Ah –!

(han rejser sig og går hen til vinduet.)

Fru A

Og så tænkte jeg dag ud og dag ind på den ene
sagen, at Regine igrunden hørte til her i huset
– ligesom min egen gut.

Osv.

(vender sig hurtigt.)

Regine –!

Reg

(farer ivejret og spørger dæmpet.)

Jeg –?

Fru A

Ja, nu ved I det begge to.

Osv.

Regine!

Reg

(hen for sig.)

Så mor var altså slig en.

Fru A

Din mor var bra' i mange stykker, Regine.

Reg

Ja, {M}men hun var altså slig en alligevel. Ja, jeg
har nok tænkt det iblandt, men –. Ja, frue, må
jeg så få lov at rejse straks på timen.

Fru A

Du har naturligvis din vilje men –

Osv.

Faksimile

24.

Rejse nu? Her hører du jo til.

Reg

Merci, herr Alving, – ja, nu får jeg vel sige
Osvald da. Men det var rigtignok ikke på den
måden, jeg havde ment det.

Osv.

[HIS: Feil rollenavn; replikken tilhører fru Alving.]

Regine, jeg har ikke været oprigtig imod dig –

Reg

Nej, det var såmæn synd at sige. Havde jeg
vidst at Osvald var sygelig, så –. Og så nu da det
ikke kan bli til noget alvorligt –. Nej, jeg kan
rigtig ikke gå her ude på landet og slide mig
op for syge folk.

Osv.

Ikke engang for en, som står dig så nær?

Reg

Faon<...> Nej såmæn om jeg kan. En fattig pige
får nytte sin ungdom, for ellers kan en komme til
at stå på en bar bakke før en ved af det. Og jeg har
også livsglæde i mig, frue.

Fru A

Ja, desværre, men kast dig bare ikke bort, Regine.

Reg

Å sker det, så skal det vel så være. Slægter Osvald
på sin far, sal så slægter vel jeg på min mor.
Må jeg spørge fruen, om pastor Manders ved be-
sked om dette med mig?

Fru A –

<...> Pastor Manders ved altsammen.

Reg

(får travlt med sit tørklæde.)

Ja, så får jeg rigtig se at komme afsted med
dampbåden. Pastoren er så snil at komme til-
rette med; og jeg synes da rigtignok at jeg er lige
så nær til lidt af de pengene som han – snedkeren.

Fru A

Det skal være dig vel undt, Regine.

Reg

(ser på hende.)

Fruen kunde ha' oplært mig til at bli' dame;
det havde passet bedre for mig. Og så havde jeg
ikke behøvt at <...> se så nøje på pengene.

Fru A

Og trænger du til et hjem, Regine, så kom
til mig.

Reg

Nej mange tak. Pastor Manders tar sig
nok af mig, han. Og skulde det gå rigtig galt
så ved jeg jo et hus, hvor jeg hører hjemme.

Fru A

Hvor er det?

Reg

I kammerherre Alvings asyl.

Fru A

Regine, – nu ser jeg det, – du går tilgrunde!

Reg

Å pyt! Adieu.

(hun hilser og går.)

Osv:

(står ved vinduet tilvenstre og ser ud.)

Gik hun?

Fru A

Ja.

Osv:

(mumler hen for sig.)

Jeg tror det var galt, dette her.

Fru A

(går hen bag ham og lægger hænderne på hans
skuldre.)

※ Osvald, min gut, har jeg nu taget alle nag og

Faksimile

bebrejdelser fra dig?

Osv:

(vender ansigtet imod hende.)

Ja, det har du. Men hvem tar nu angsten?

Fru A

(træker hænderne til sig)

Angsten –?

Osv.

Regine havde gjort det.

Fru A

Jeg forstår dig ikke, Osvald. Hvad er dette med
angsten – og med Regine?

Osv.

(går fra vinduet.)

Er det meget sent på natten, mor?

Fru A

Det er tidligt på morgenen. Dagen begynder alt
at gry oppe i højderne. Og så blir det klarvejr, Os-
vald! Om lidt skal du få se solen.

Osv:

Det glæder jeg mig til. Å, der kan være mangt
og meget for mig at l glæde mig ved og leve for –

Fru A

Ja, det skulde jeg vel tro, Osvald.

Osv

Om jeg end ikke kan arbejde, så –

Fru A

Å nu vil du snart kunne komme til at ar-
bejde igen, min kære gut. Nu har du jo ikke
længer alle disse nagende og trykkende tan-
kerne at gå og ruge over.

Osv

Nej, det er godt at du fik væltet alt dette af mig.
Og når jeg nu bare er kommen over dette ene –.
(han sætter sig i sofaen.) Nu vil vi snakke

Faksimile

sammen, mor –

Fru A

Ja, lad os det, min kære gut.

(hun skyver en lænestol hen til sofaen og sætter
sig tæt ved ham.)

Osv.

– og så rinder solen imens. Og så ved du
det. Og så har jeg ikke længer denne angsten.

Fru A

Hvad er det jeg ved, sa' du?

Osv

(uden at høre på hende.)

Mor, var det ikke så du sa' før ikveld, at de{t}r
ikke var den ting til i verden, som du ikke vil-
de gøre for mig, om jeg bad dig om det.

Fru A

Jo, det sa' jeg rigtignok.

Osv

Og det står du ved, mor?

Fru A

Det kan du lide på, du min kære eneste gut.
Jeg lever jo ikke for noget andet, end bare for
dig alene.

Osv.

Ja ja; så skal du da høre –. Du, mor, du
har stærkt kraftfuldt sind, du. Nu skal du sidde
ganske roligt, når Du får høre det.

Fru A

Men hvad er det da for noget forfærdeligt –!

Osv.

Du skal ikke skrige op. Hører du? Lover du
mig det? Vi vil sidde og snakke ganske stille
om det. Lover du mig det, mor?

Fru A

Ja, ja, jeg lover dig det; men bare tal!

Fru A:

Osvald, har det rystet dig stærkt?

Osv.

Alt dette om far, mener du?

Fru A

Ja, om din ulykkelige far. Jeg er så bange, det
skal ha' virket for stærkt på dig.

Osv.

Nej, hvor kan du falde på det? Det kan jo i-
grunden være mig ganske det samme.

Fru A

Det samme? At din far var så grænseløs ulykke
lig?

Osv

Ja, naturligvis kan jeg føle deltagelse for ham,
som for enhver anden; men –

Fru A

Ikke anderledes. For din egen far!

Osv

Ja, far, far. Jeg har jo aldrig kendt noget til
far. Jeg husker jo ikke andet om ham, end at han
engang fik mig til at kaste op.

Fru A

Dette er jo forfærdeligt. Skulde ikke et barn føle
kærlighed for sin far alligevel.

Osv

Når et barn ikke har noget at takke sin far for –
Holder du virkelig fast på den gamle overtro?

Fru A

Og det skulde bare være overtro –

Osv.

Ja, det kan du vel indse. Det er en af disse
meninger, som engang er kommen ind i verden

Fru A

Gengangere!

O.

Ja, det kan du gerne kalde det.

Fru

Osvald – så elsker du heller ikke mig.

O.

Dig kender jeg da ialfald –

Fru A

Ja kender mig; men er det alt –

Osv

Og jeg ved jo, hvor meget du holder af mig, og det
må jeg da være dig taknemmelig for. Og du kan
jo være mig så umådelig nyttig, nu da jeg er
syg –

Fr A

Ja, kan jeg ikke det, Osv –, Å, jeg kunde
næsten velsigne din sygdom, som drev dig hjem
til mig. For jeg ser det nok; d jeg har dig ikke; du

Faksimile

må vindes.

Osv:

Ja, så skal du da vide at det med trætheden – og at
jeg ikke tåler at tænke på at arbejde, – alt det er ikke
sygdommen selv –

Fru A

Hvad så?

Osv.

Den sygdom, som jeg har fåt i arv, den – (han
peger på panden og tilføjer ganske sagte) den sidder
herinde.

Fru A

(næsten målløs)

Osvald! Nej – nej!

Osv.

Ikke skrige. Jeg kan ikke tåle det. Jo du, den
sidder herinde og lurer. Og den kan bryde løs
hvad tid og time det skal være.

Fru A.

Å, hvilken rædsel –!

Osv.

Nu bare rolig. Slig står det til med mig –

Fru A

(springer op.)

Dette er ikke sandt, Osvald! Det er umuligt! Det
kan ikke være så!

Osv.

Jeg har havt et anfald derned. Det gik snart over.
Men da jeg fik vide, hvorledes det havde været med
mig, da kom angsten over mig så rasende og
jagende; og så rejste jeg hjem til dig så fort
jeg kunde.

Fru A

Dette er altså angsten –

Osv.

Ja, for dette er så ubeskrivelig afskyeligt, ser du.

Faksimile

Å, havde det bare været en almindelig dødelig
sygdom. For jeg er ikke så ræd for at dø. Skønt
jeg jo gerne vil leve så længe jeg kan.

Fru A

Ja, ja, Osvald, det må du.

Osv.

Men dette er så forfærdelig afskyeligt. At bli' lige-
som forvandlet til et spædt barn igen; at måtte
mades, at måtte –. Å det er ikke til at beskrive.

Fru A

Barnet har sin mor til at pleje dig sig.

Osv.

(springer op.)

Nej, aldrig, det er netop det, jeg ikke vil. Jeg tå-
ler ikke at tænke på at jeg kanske skulde ligge
slig i mange år. (sætter sig i fru Alvings stol.)
For det behøver ikke at ende dødeligt straks, sa' lægen.
Han kaldte det et slags blødhed i hjernen. Jeg sy-
nes, det kling udtryk kl høres så smukt. Jeg kom
mer altid til at tænke på kirsebærrøde silke-
fløjels drapperier, – noget, som er delikat at
stryge nedad.

Fru A

Osvald!

Osv.

(springer op s<...> igen og går henover gulvet.)

Og nu har du taget Regine fra mig! Havde jeg
bare havt hende. Hun havde nok givet mig
håndsrækningen, hun.

Fru A

(går hen til hende.)

Hvad mener du med det, min elskede gut?
Er der da nogen håndsrækning i verden, som ikke
jeg skulde ville gi' dig?

Osv.

Da jeg var kommen mig efter anfaldet dernede,
så sa' lægen mig det, at når det kommer igen –
og det gør det – så var der ikke noget håb mere –

Fru A

Og det var han hjerteløs nok til at –

Osv.

Jeg forlangte det af ham. Jeg sa' ham at jeg
havde forføjninger at træffe –. (smiler listigt.)
Og det havde jeg også. (trækker en liden æske op af
den indre brystlomme.) Mor, ser du denne her?

Fru A

Hvad er det for noget?

Osv

Morfinpulver.

Fru A

Osvald, min gut!

Osv

Jeg har fåt tolv kapsler sparet sammen –

Fru A

(griber)

Giv mig æsker, Osvald!

Osv.

Eikke endnu, mor.

(han gæmmer æsken igen i lommen.)

Fru A

Dette overlever jeg ikke.

Osv.

Det må overleves. Havde jeg nu havt Regine
her, så havde jeg sagt hende, hvorledes det stod
til med mig, og <...> bedt hende om den sidste
håndsrækning. Hun havde hjulpet mig. det
er jeg viss på. Når det forfærdelige var kommet
over mig og hun så mig ligge der hjælpeløs, som
et lidet spædebarn, uhjælpelig, fortabt –

Fru A

Aldrig i verden havde Regine gjort dette!

Osv.

Regine havde gjort det. <...> Regine var så præg-
tig lethjertet. Og hun var snart bleven ked af
at passe en slig syg, som du jeg. Og godhjertet
var hun også.

Fru A

Da lov og pris at ikke Regine er her!

Osv.

Ja, nu får altså du gi' mig håndsrækningen,
mor.

Fru A

(skriger højt.)

Jeg!

Osv.

Hvem er nærmere til det end du?

Fru A

Jeg! Din mor!

Osv.

Just derfor.

Fru A

Jeg, som har givet dig livet.

Osv.

Jeg har ikke bedt dig om det. Jeg vil ikke ha'
det. Du skal ta' det igen.

Fru A

Hjælp! Hjælp!

(hun løber ind i spisestuen.)

Osv.

(efter hende.)

Gå ikke fra mig! Hvor vil du hen?

Fru A

(i spisestuen.)

Hente lægen til dig, Osvald. Lad mig komme ud.

Osv

(sammesteds.)

Du kommer ikke ud. Og her kommer ingen
ind.

Fru A

(kommer ind igen.)

Osvald! Osvald, – mit barn!

Osv.

Har du en mors hjerte for mig, – du, som kan
se mig lide al denne unævnelige angst!

Fru A

(efter et øjebliks stilhed, siger behersket.)

Her er min hånd på det.

Osv.

Vil du –?

Fru A

Om det blir nødvendigt. Men det blir ikke nød-
vendigt. Nej, nej, det er aldrig muligt.

Osv.

Ja, lad os håbe på det. Og lad os så leve sammen
så længe vi kan. Tak, mor.

Fru A

(bøjet over ham.)

Det har været en forfærdelig indbildning hos
dig, Osvald. Altsammen indbildning. Du har
ikke tålt alt dette oprivende. Men nu skal
du få hvile ud. Hjemme hos din egen mor,
du min velsignede gut. Alt, hvad du peger
på, skal du få, som dengang du var et lidet
barn. – Se så. Nu er anfaldet over. Ser du, hvor
let det gik! Å, det vidste jeg nok. Og ser du,

Faksimile

Osvald, hvilken dejlig dag vi får. Skin-
nende So solvejr. Nu kan du rigtig få
se hjemmet.)

Osv:

(sidder i lænestolen med ryggen mod baggrun-
den, uden at røre sig; pludselig siger han:)

Mor, gi' mig solen.

Fru A

(ved bordet, ser studsende på ham.)

Hvad siger du?

Osv

(gentar dumpt og toneløst.)

Solen. Solen.

Fru A

(hen til ham.)

Osvald, hvorledes er det med dig?

Osv.

(synes at skrumpe sammen i stolen; alle musk-
lerne slappes; hans ansigt er udtryksløst; øjnene
stirrer sløvt frem.)

Fru A

(dirrende af rædsel.)

Hvad er dette! (skriger højt.) Osvald! Hvorledes
har du det! (kaster sig på knæ ned ved ham
og rusker i ham.) Osvald! Osvald! Se på mig!
Kender du mig ikke{!}?

Osv

(toneløst som før.)

Solen. – Solen.

Fru A

(springer fortvilet op, afr river med begge hænder

Faksimile

i sit hår og sk{ <...> }riger:)

Dette bæres ikke! (hvisker ligesom stivnet)
Dette bæres ikke! Aldrig! (pludseligt.) Hvor
har han dem henne? (famler pilsnart over
hans bryst.) Herr! (viger et par skridt tilbage
og skriger.) Nej; nej; nej! – Jo! – Nej, nej!

Osv

sidder ubevægelig som før og siger.

Solen. – Solen.

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Samarbeidspartnere:

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: